HAVET OG FJORDENE. 3II Fra Valsvær maa man søge ud i Vestfjorden og finder nu ligetil forbi Tranø fuldkommen rent farvand. For at søge ind Tjelsundet bør man have kjending af Hva- holmen, der er en temmelig stor græsbegroet holme. Med skral vind kan man gjerne gaa den klos paa sydøstsiden. Naar den er passeret, vil man faa ren fjord, indtil man har faaet kjending af Rotvær, nogle smaa og lave holmer syd for Lødingen. Fjeldet Lødingsakslen ved indløbet til Tjelsund vil blive kjendeligt, og ved Hvaholmen vil man tydelig kunne skjelne gabet af Kanstadflordeu, hvis østre kyst dannes af Lødingsakslen. Man bør holde sig vel fri østenom Rotvær, hvorfra et grundt rev Smælrumpen strækker sig vel 5 kabellængder sydover, og hvorfra der er meget urent vest og no.rdefter lige til Lødinglandet. Naar Rotvær er passeret, seiles sundet op indtil forbi Lødingen kirke og Hjertholmen, hvilken sidste kan passeres paa î;Z“2 kabellængde nær østenom. Tjelsund er paa flere steder meget trangt og har farlige grunde og skjær-. Den stærke strøm, isærdeleshed ved Balsta(l og Sandtor-1?, gør omhyggelig styren efter mærker og med nød- vendig for at undgaa de i strømhvirvlerne skjulte grunde. Fjorde i S01ldl’0 HeIgeIa11d. Ejor-de i Bindalen SydIigst i amtet gaar Bin(lalajjo)-den mod nordøst ind imellem Bindalen herred og Vik herred. Fjordstrækningen udenfor Bindalsfjordens munding mellem øerne Melsteinen og G“imlingen i nord og fastIandet i sydøst kaldes Roingen Roingen kan betragtes som fortsættelsen af Lekafjorden i Nordre Trondhjems amt og gaar nordøstlig mellem Austra i øst og Sørflesene ved Melsteinen, Gimlingen, Kvalø i Vik i vest og nord henimod Holmgaardene. Den er i Bindalen herred 1l km. lang med bredde op til 5 km. mellem Austra og Sørflesene. Roingen er ren; midtfjords nordvest for 0tervik er den 320 m. dyb, mellem 0terneset og Kvernvikneset (paa Kvaløen) 546 m. Fra Roingens østre del gaar fjorden ]x3ella sydover paa Austras østside. Navnet skrives almindelig IOeldejjorden eller K3elden, paa nyere karter Kjella. Det samme navn er vistnok gaardsnavnet T)jelle i 0foten, der i Aslak Bolts jordebog ski-ives af Keldo; gaarden ligger ved en liden fjord, i hvis bund man har gaarden 7yellebotVr. Fjordnavnets gamle form har været Kelda fjord. Kjella er omtrent 11 km. lang, største breddei mundingen 4.5 km. 1 fjordens munding omtrent midt mellem Austras,nordende og Holmskjærene er en 13 m. dyb grund, Løv- grunden, som skal kunne «bryde». Ellers er fjorden ganske ren undtagen inderst i bunden indenfor Haalop. Dybden er i mun- dingen 244 m., i midtre del l9l m.
