HAVET OG FJORDENE. 309 Fart-andet imellem Rede og Mele-vær er rummeligt, og naar undtages Galten, saagodtsom frit for grunde. I strøget fra Om- nesø og nordefter til Kunna blæser landvinden, det er vind fra nordøst til sydsydøst, ikke saa skarpt som søndenfor; sædvan1igvis vil der, naar man seiler fra Meløvær med svag østlig vind, i nærheden af Rødø blive sydøstlig og sydlig storm med faldveir. Strækningen fra Omnesø til Kmma benævnes med navnet den stille fjerding. Fra Meløvær stævnes nordefter paa Sføttvær, indtil man faar sjømærket paa Støtt i sigte, og saa holdes Støtts“undetind med mærket om styrbord. Fra Gaasvær stikker grunde ud imod vest. Fra Meløvær kan man enten gaa ind til Støtt eller vestenom Støtt og udenom de nordenfor liggende vær Fleinvær, Blik-svær og Givær. Dette F arvand kaldes Stableden og strækker sig vestenom Støtt, østenom Tenholmerne og vestenom F1einværgrundene. Fra ‘Stett1;(er fra sjømærket passeres de smaaskjær, der har navnet Engelungerne. Derpaa stævner man op under Svenm’ngen; siden holdes langs sundet, hvor der kan ankres overa1t. I dette sund er det meget grundt, paa det dybeste sted neppe mere end 2 favne, og nordlig i sundet ikke engang 1O fod vand med lavt vande. Efterat have passeret Breitarren, styres med Støttfyret om styrbord syd til vestlig ned mod og vestenom Bonetskjæret, hvor der er ankerplads paa 8-9 favne vand. - Udseilingen fra Støtt er ganske ren, og man kan sætte kursen enten inden- eller udenom Fugle Vestenfor denne og vestenfor Støttkuven kommer man da igjen i Stableden. Indenom Fugle er stillere og smulere vande. Seiladsen nordefter imellem Fugle og Femris er ikke vanskelig, man holder sig nærmest ved det østlige land henimod Veø ved Hustadsund, og derfra nordefter im det aabne farvand mellem Sandhornet og de straks nordenfor liggende ‘4rnøer. Leden fortsætteri det aabne farvand mellem fjeldet Sandhomet og Arnøerne ud i mundingen af Salte1;flord. Bodø. Alle fartøier, som sydfra ikke gaar Stable(len, kan gaa imellem Arnøerne og F leinvær. Hvis de kommer op indenfor Fuglø, kan de søge over Sa1tenfjord ved at stævne paa det høieste af ]flertø, indtil Svar-toksen, sort varde, bliver kjendelig. Dette lille runde og sorte skjær er det vestligste af alle holmerne udenfor Hernesskagen; har man først faaet kjending af dette, bliver det let at sætte kursen enten ind til Bodø kjøbstad, eller nordlig forbi Hjertø. Ind til Bodø er der ingen grunde at frygte, man holder sig midtvaters ind over bugten, med en rund holme, Svartbarren, sort og hvid varde, om styrbord og Nyholm skandse om bagbord. Man ankrer paa 6-9 favne vand, god lerbund. Fartøier, som fra Bodø gaar nordefter, kan gaa vestenom
