Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/242

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

AARSTlDERNE OG VEIRLIGET. 229 land. Inde i fjordene gjør da landets form sig stærkt gjældende, saaledes at luften presses ud igjennem trange fjords og skar. Kastevindene har stor magti den vilde fjord Tosen i Bindalen. Det er især sydøsten eller landvinden, som den kaldes, som sætter Tosen i kok, saa sjørokket gaar som sneilinger. Slige kastevinde kan ikke blot kantre baaden, men de frembringer hvirvler og løfter baaden i veiret og lader den svæve en stund. Det siges, at folk i utrygt veir maa være agtpaagivende, sætte aarerne dybt i sjøen, vride dem, saa aarebladene bliver liggende med bredsiden op, og paa den maade bruge dem som vægtstang til at holde baaden i vandet med, naar kastevinden slaar hvirvel om den for at løfte den iveiret. Trangskarvinden i Vefsen kan bringe vandet i Vefsenfjorden i slig bevægelse, at det ryger. Om vinteren blæser det i Alstahaug heri-ed ofte landvind, det er østenvind; den er slem nok over hele distriktet, særlig i Hamnesleira og paa strøget mellem 1Sjøvik og Sten-o. I Ha-mnes og Nesne bringer nordenvinde og østenvinde klar- veir. Gaar vinden over paa vest, fører den taage og regn, og endnu mere regn og taage bringer sydvestlig til sydlig vind. De høieste fjelde, som Stolpefjeldet, Maaltinderne og Okstind- bræen, ligger ofte i t-aage. Ranenjjor(l en en farlig fjord. Faldvinde med rok er ikke sjeldne i fjorden, især udenfor Bra(flauget paa grændsen mod Hemnes herred. Vestenvinden bringer ikke saa farlige vinde, men den sætter mere sjø. I Ulvangen mellem Lilandet og Dønna kan det til sine tider nord for Holten paa Dønna blæse fra nord, medens vinden syd for Holten er sydlig. - Sjona i Nesne er bekjendt i hele Nordland for kastevinde; det er landvinden, østenvinden, som kan rase orkanagtig voldsomt. I stille veir kan vinden komme pludselig ud fjorden som ud af en sæk; der er med engang fuld storm og rok. Især raser stormen om høsten og vinteren; sjøen -staar som i et eneste rok, endog ud i værene mellem øer og holmer. I fjordens indre del op- træder vindene som kastevinde fra fjeldene, men længere ude følger den fjordene længderetning og gaar videre efter et noksaa begrændset belte; udenfor kan det være roligt veir baade i nord og syd for Sjongabet. Storme11 gaar sjelden længere ud end forbi Lovunden. Husene langs kysten er udsatte, og der er mange gaarde, hvor et af husene er blevet blæst overende og er blevet ødelagt mere eller mindre. Paa Sellaati Nesne tog en kastevind, som kom nedad Tomskjævelen, et sommerfjøs og førte det ca. 100 m. bort- over bakken og slog det istykker. Tage blæser ofte af husene.