228 NORDLANDS A1s1T. gulen er den vestenvind, som fra havet blæser fra midt i mai til begyndelsen af september. Hver dag ved klart veir fra kl. l-6 omtrent falder den ind i alle fjorde, da den kolde og tyngre havluft søger ind i dalene, naar solen har opvarmet luf- ten der. Havgulen bøier sig efter fjordenes skiftende retninger. Fælles for alle fjorde, som indesluttes af høiere fjelde, er, at vindretningen i høiderne ofte er den modsatte af, hvad den samtidig er nede ved sjøen; som næsten konstaut regel er den svag, under- tiden omtrent umærkelig, særlig i mellemhøiderne (ca. 700 m.), dog altid med en tydelig tendens til at blæse ud fra høilandet mod havet. Ogsaa ved de sterkere vinde samt stormene kommer ofte i paafaldende grad vedkommende egns særegne form til at gjøre sig gjældende, og mange fjorde er berygtede for sine kaste- vinde, som nedenfor skal omtales fra enkelte fjorde. De pludse- lig opstaaende flager er omtalt af Petter Dass: Jeg kjendt haver mangen bedaget en Mand, Som slidt har sin Alder paa skummende Vand, Seet et-lige Farer for Øie. En uformærkt I-’lage kan komme med Hast Der ligger den Stakkel med Baaden on1ka-st Nedsjunken i Skindstak og Trøie. Her maa det først erindres, at Nordland ved vintertid er“en af jordens stormfuldeste egne, og- de ulykker, som indtræffer, idet mange fiskerbaade med besætning og redskaber gaar tilgrunde i voldsomme storme, er desværre ikke sjeldne. Aarsagen til stor- menes hyppighed og voIdsomhed ligger for endel i den mærk- værdige fordeling af temperaturen Middeltemperaturen i januar sved de ytterste Lofotøer er 27“ C. høiere end gjennemg1ittetnfo,1; samme breddegrad rundt hele jorden, hvilket er virkningen af Golfstrømmens varme vand. Men paa samme tid kan der inde i landet, som i Hatfjelddalen, være en ku1de, saa kviksølvet fryser. Det er sagt, at det er, som om naturen her har lagt en umaadelig dampkjedel side om side med en umaadelig kondensator, og denne dampmaskine maa arbeide, og det gjør den med vældige, uregel- mæssige slag. “Den svære forskjel i temperatur maa frembringe storme Men at varsle disse storme frembyder de største vanskeligheder. Barometeraflæsningen paa den enkelte station giver meget ufuld- stændige resultater, og næsten halvparten af stormene optræder uden at varsles af noget udpræget ba1pmeterfald. De faa obser- vatio11er giver ikke noget overblik, og stormene indtræder til sine tider saa hurtig, at de paa indsamling og bearbeidelse af baro- meterobservationerne grundede s„tormvarsler ikke vil kunne spredes i ti(le. Denne urolige vinter er eiendommelig for kysten ved Nord-
