Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/243

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

23O NORDLANDS A1s1T. Som eksempel paa storme11S vo]dsomhed og langvarighed i denne egn længer ud i Lurø kan anføres, at det i slutningen af 188O-aarene var umuligt at komme fra Hjemøen paa Sandvær til Sjursholmen (omtrent 1 km.), hvor nødsflag var heist paa grund af sygdom. Sjøen stod her endog indimellem skjærene i et eneste rok. Storm foraarsager ikke sjelden skade paa furuskogen i Junker- (Z(lZ6’)l i Saltdalen. Bækken, som styrter ud over Baadfjel(ls bratte ytterside, kan af vindstødene drives tilbage og forsvinde i form af vandstøv over fjeldets kant I somme fjorde er vinden saa stærk, at fjeldsiderne flaaes, saa de bliver uden jordsmon og græs. Ved Vab)evafn i Bodin paa østsiden af Espenesfjeldet, hvor østenvinden kommer ned gjennem Mjønesskaret og over Heggemo- vatn, er feiet bort alt det mos og jordsmon, som ikke ligger i forsænkninger. Det er ligesom hele fjeldsiden er flaaet. I Smul- stadviken er fjeldsiden aldeles flaaet af vestenvinden. I Nordj”olden og Sørjol(len kan søndenvinden være voldsom. Østenvinden kommer Som et slemt faldveir gjennem skoge11e. I I-Iamm(=rø kommer sydvesten voldsomt ind i Sagþord(=n, hvor den faar sydlig retning; den har snauet fjeldsiden paa fjordene østre side. I mange havne og fiskevær i Lofoten er man udsat for plud- selige kastevinde, der gjør havnene usikre, og i det hele kan vinden paa mange steder komme saa pludselig, at sjøen staar i rok i et øieblik. Paa Lojbtens ytterside er sydvestvinden ofte slem; den faar sjøen til at ryge i et øieblik, naar den falder rundt fjeldene. Paa samme vis optræder nordenvinden med rok paa indersiden, naar vinden falder ud Raalsj)orden eller Sundklak- og Gimsø- strømmen Gaar saa strøm imod vind, er disse strøg impassable for mindre baade Foruden de ovenfor omtalte kastevinde og storme, der er mere knyttede til enkelte fjerde eller egne, er der de store storme og uveirsdage, som især bliver skjæbnesvangre under Lofotfisket og ved seiladsen over Vestfjorden; ikke alene hindrer disse storme fiskeriet, men de har i aarenes løb krævet ofre i hu11dredevis. Særskilte mærker paa forestaaende uveir er der i det hele ikke i Lofoten, og at forudSige st-ormene er i en landstrækning med LofOtens beliggenhed ikke let. Som veirmærker kan det dog tjene, at man ser, at der ryger sne af fjeldene, som Dass omtaler: Og løfter man ()ine til snctakte Fjcld, Du ser man der fyge den nyfnlde11 Mjel. Som I)amp af hin I’)’g(“Il(l(’ Tjære. Saasnart at Hei-r Grcgus han sligt bliver var.