--- 178 NORDLANDS AMT. bituminøse skifere, som antoges tjenlige til fremstilling af olje. Alle de bituminøse skifere paa Andøen vil dog neppe være tjen- lige til olje. l Under disse bituminøse skifere var der, foruden tynde kullag, et 8O cm. og et l.8 m. og saa et ca. 4 cm. mægtigt lag af ild- fast ler, vistnok de samme lag, som træder ud i dagen mod syd. Leren har vist sig ildfast og god. I en dybde af 120.4 m. laa et kullag, 70 cm. mægtigt, og saa et 75 cm- tykt sandstenslag, derefter et andet ku1lag, 1.15 m. mægtigt; det var ikke brune kul eller cannelkul, men sorte, glind- sende kul af mindre god kvalitet; disse kan kaldes de sorte kul. Efter disse dybeste kullag fandt man atter ildfast ler, 4.2O m. mægtig, saa tæt graa kalk, 6 a 7 m. mægtig, og endelig klorit- skifer med hvid, krystallinsk talk, hvilken sidste skifer antoges at tilhøre grundfjeldet. Boringen blev derfor indstillet i en dybde af 138 m. Det blev- ved dette borhul godtgjort, at jJira-forma- tionen.-paa Andøen har flere og mægtigere ku1lag, end tidligere paavist; for Oversigtens skyld er lagene kaldt de brune, de midtre og de sorte. Det mægtigste lag bestod af ikke sprøde, brune kul. Heldningsvinkelen kan sættes til 240. I det andet af hullerne i 1896, 64O m. længere mod nord, ikke langt fra det af Dahll til en dybde af 62.7 m. borede hul, naaedes en dybde af 317 m.; de første kullag, de brune, laa her i en dybde af 259.5 m. Først et lag paa 3 dm., saa et paa 8 cm., og 263 m. ned et paa 5 dm., fornemmelig brune kul. De midtre kul skulde man nu vente at møde 16 m. under 5 dm.-laget, men her var disse kun kulstriber etpar cm. tykke, men ikke sammen- hængende kul1ag. Idette borhul fandt man foruden som i det første borhul bitumi- nøse skifere, ledsagede af tynde lag af kul og lag af ildfast ler, i en dybde af 313.5 m. et kulholdigt lag af en mægtighed af 2.2 m., men kullet var saa urent, at det efter prøverne var noget nær værdiløst. Disse urene kullag svarer til de dybe kullag i det første borhul. Endelig overskar man ved dette borhul, l m. dybere, et lag af rene, sorte kul paa 4 dm.s mægtighed. I et borhul, benævnt no. VIII, beliggende omtrent 1.5 km. fra Ramsaaelvens udløb, kom man ned til grundfjeldet i en dybde af 362.7 m., men uden at finde andet end millimetertykke kullag. Et lag i en dybde af 353 m. fra overfladen havde dog en mæg- tighe(l af 32 cm. Nordligst er juraformationen paavist ved Skarstein. Ligesom ved Ramsaa begrændses juraformationen ved Skarstein. af gi-anit. Men her er det ikke som ved Ramsaa sandsten, men lerskifer, der hviler umiddelbart paa graniten, og som træder frem i dagen med svagt fald mod syd. Der blev boret 1.5 km. mod
