GEOLOGI. I79 syd for granitgrændsen til en dybde af l4O m., hvor man stødte paa graniten. Under et 6 m. mægtigt 1er- og gruslag mødte man lerskifer, som dybere ned vekslede med tynde lag af en graa finkornig sandsten. Men selv ikke det mindste spor af kul fandtes, derimod overskar man hyppig smaa boller af lerjernsten.
æmf--brmjdHgsbeWskaffemed; de har megen
aske, er ofte stenagtige og forholdsvis tunge, egner sig til frem- stilling af gas, men giver i regelen ikke brugelig koks. Kullene fra de midtre lag har en egenvægt af 1.45. Det er kul, som egner sig udmærket til fremstilling af gas, de giver henimod 5O pct. gas med en lysstyrke svarende til 27 normallys, hvad der er meget mere, end sædvanlige gaskul giver. Der er 25 pct. aske, og koksen er ikke brugelig. De dybeste sorte kul er af en helt anden beskaffenhed; de holder 20 til 3O pct. aske, giver 25 pct. gas, men af mindre lysstyrke. Brandskiferen kan betragtes som kul med en saa stor aske- eller stenmængde, at den vanskelig kan bruges til fremstilling af gas. Ildfast ler er tilstede i mængde, og den er brugbar. Ved kysten, hvor den kulførende formation optræder, er der ingen havn. Den bedste havn for eksport af kul paa Andøen vilde være Tranesvaagen, nær Risøhavn, hvorhen afstanden er 28 km. fladt land. For-matWionens alder. De kulførende lag paa Andøen tilhører juraformationen efter forsteningeme. Juraformationen er inddelt i disse underafdelinger: Malm eller hvid jura, dogger eller brun jura, lias eller sort jura. Den hvide jura eller malm deles igjen ovenfra nedad i purbeckgruppen, kimmeridgegruppen og oxford- gruppen. Forsteningerne fra Andøen er dels ammoniter eller ammons- horn, der tilhører en uddød familie af blæksprutternes klasse, videre belemniter, som i Danmark tildels kaldes vættelys, dels tordenstene, som tilhører en uddød underafdeling af de tiarmede blæksprutter. Disse belemniter findes kun i jura- og kridt-forma- tionen. Videre er der fundet en række forsteninger, der staar nær østersen og kammuslingen. Endelig éx der fundet endel plantefossi1er. Andøens planteforsteninger er daarlig vedligeholdte. Nogle arter er bestemte (saaledes scleropteridium dahll-ianum, phønirops“is latior. pinus nordenskiøl(li. pinus miCrophylla og bra(:hyphyllum boreale). Af disse arter er de to pinus-er fundne ved Kap Boheman paa Spitsbergen og phøni(?opsis og pim1s nordenskiøldi i brun jura i Amurlandet. Planterne fra Andøen peger, som de forstenede havdyr, hen paa brun jura. Disse forsteninger viser, siger Heer, at paa den
