GEOLOGI. I Y Y Der blev ved boringerne fundet nogle forsteninger, ligesom knoller af lerjernsten fandtes i dagen. I 1874 foreslog regjeringen, at de Staten tilhørende eien- domme med de der forekommende kullag skulde sælges eller bort- forpagtes. Kulfeltet paa Andøen blev i 1892 bortforpagtet til konsul Rol.f Andvord, der stiftede et selskab til undersøgelse af kulfeltet. Der skulde erlægges efter det offentliges valg en aarlig afgift, enten 25 øre pr. ton af de udvundne produkter i afsættelig form eller 2.5 pct. af disses salgsværdi paa stedet. Dette selskab foretog boringer efter kul i 1895 og l896, og resultatet er med- delt af direktør Friis-. Disse boringer har vist, at der over graniten og gr1mdfje1dets bergarter ligger nede-rst sandstene med kullag og brandskifer og ildfast ler, hvilke lag ved Ramsaa stryger mod vest og falder mod nord. Over disse ligger en række af lag af sandsten uden kul, og derover lerskifer med nyrer af lerjernsten. “ Kullagene ligger lavest i formationen og i det hele i tre belter, øverst kul, som kan kaldes de brune kul, saa lavere nede kul, som kan kaldes de midtre, og lavest nede kullag, som kan kaldes de sorte. Da lagene ved Ramsaa falder omtrent 24“ mod nord, kommer de til at ligge desto dybere, jo længere nord man kommer; lag, som ved Ramsaa gaar ud i dagen, findes længer nord i dybde paa omtrent 260 m. Men disse kullag optræder ikke overalt med samme mægtighed og samme beskaffenhed. I de midtre hul kan et sted være et lag paa omtrent 1 m., der i et andet borhul optræder som tynde, afbrudte striber. De sorte eller dybe kul kan i et hul være taale1ig rene med over 1 m.s mægtighed, i et andet hul 2.2 m. mægtige, men saa urene, at de neppe kan benævnes kul. Hertil kommer, at der, efter hvad boringerne viser, synes at være forrykninger, der gaar i nord og syd, ligesom der efter dr. Reusch er en forrykning mellem graniten og juraforma- tionen. Ved bergmester Dahlls boringer kom man ikke helt igjennem formationen, og der var derfor tvivl, om der ikke dybere ned fandtes flere, maaske mægtigere lag. Af de foretagne boringer skal etpar omtales. Et borhul nær Ramsaaelven eller Gaarde- elven og nær Dahlls borhul af 1869 var 138.4 m. dybt og naaede ned til grundfjeldet i en dybde af 136.5 m., hvilket paa dette sted er formationens mægtighed. Længere nord er den mægtigere. I en dybde af 65 til 70.5 m. fandtes 3 kullag paa 0.4, 0.3 og 0.5 m.s mægtighed; disse kan kaldes de øverste brune kul; i 86 m.s dybde var der, foruden nogle tynde lag, et kullag paa 0.9 m.s mægtighed, disse kan kaldes de midtre kul. 90 m. fra overfladen laa her et 8 m. mægtigt lag af brandskifer eller 12 - Nordlands amt I.
