176 NORDLANDS AMT. paa Andøen endnu ikke med sikkerhed er paavist udenfor gaarden Ramsaa i Dverberg. c§to1-t mere end lO km.9 er, som berørt, neppe bygget af juralag. ““ “ ’ ’-’“ u eS -maa i hed er undersø t ved en række borin er. g g S Som berørt fandtes ved gravning langs bækken ved Ramsaa to kullag, et paa 0.7 og et paa O.4 m.s mægtighed. I kulfeltet paa An(løen lod Staten først udføre boringer i 1869-l873. I 1869 naaedes en dybde af 112 ., da meiselen tabtes. - 1871 ’ -»- 62.7 ., da hullet gik skjævt. - 18’72 -»- 50.8 ., da hullet gik skjævt. - 1872 --»- 42.4 ., da hullet gik skjævt. - 1872 -»- v 86.3 ., da borstangen brak. Ved det første borhul blev den største dybde naaet. Dette første borhul blev anbragt omtrent 150 m. fra det sted, hvor det bedste kullag gik ud i dagen, og det var kun dette borhu1, som naaede ned til kullene. Bergmester Dahll angiver resultatet af boringerne saaledes: Imellem 61.5 og 112 m., altsaa igjennem 5O.5 m., er der i det hele 10 kullag med denne mægtighed i ordenen ovenfra nedad: Mægt1ghed i cm. Dybde i m. 3l cm. . . 6l.6 m. 21 cm. . . 65.4 m. 5 cm. . . 67.8 m. 10 cm. . . 68.1 m. 37 cm. . . 80.8 m. 52 cm. . . 82.3 m. 8 cm. . . - 16 cm. . . 100.5 m. 10 cm. . . - 5 cm. . . . . . . - Borhullets største dybde var 112 m. Desuden er der flere lag af bituminøs skifer med mægtigheder paa 47, 47, 595, 62 og 162 cm. Mellem disse lag er der sandstene og lerskifere ofte vekslende i tynde striber. Blandt lerskiferne udmærker nogle sig ved lys farve og giver et godt ildfast ler. Et saadant la-g, i 106.7 m.s dybde, var 2.3 m. mægtigt Om disse boringer bemærker bergmester Dahll videre, at af de l0 kullag er de 8 fra 5 til 31 cm. mægtige. Paa grund af den ringe mægtighed maa de ansees for lidet værdifulde. Der blev saaledes igjen de to lag af 37 og 52 cm. som de bedste. Det første er in en dybde af 81.3 m. ikke ganske ensartet, med iblandet stenmateriale. Det 52 cm. mægtige kullag bestaar af de bedste kul, som var bemærket paa Andøfeltet. De to lag er adskilte af et unyttigt mellemlag paa 96 cm.
