. GEOLOGL 175 lave sandstenk1ipper, og ved lavt vande kommer frem nogle smaa sandstenklipper i fjæren ved elvemundingen. Ellers er der strand- volde, sand og længer ind myr. Lagene tilhørende jura ligger paa østsiden af Andøen i øens nordlige del umiddelbart ud mod Andsfjorden ved gaarden Ramsaa. S km. længer nordlig ved gaarden Skarstein er ogsaa fundet lag fra juratiden, og maaske hænger de sammen, men det er uvist; den nærmeste Omegn om Ramsaa er flad, og paa det flade land paa Andøen er det kun faa steder, hvor fast fjeld sees; landet er dækket af aur, sand og myr. Der er strandvolde opkastede af havet ved kysten, og store myrer dækker det flade land, og aur og sandsafleiringerne er ofte mægtige. ’ Paa dette flade land mellem Ramsaa og Skarstein er der 4 elve, Ramsaaelven nærmest Ramsaa, nordligere 2Vordelven, saa St“iksaaen og endelig nær Skarstein Storelven. Nær Ramsaa er der granit og nordlig for denne gaar jura- lagene ud i dagen. Her ved Ramsaa sydlig i feltet har juralagene en udstrækning fra øst til vest af 2-3 km. Ved Nordelvens udløb er lerskifer med 1erjernsten iagttaget i dagen. Ved Stiksaaen ovenfor elvens eller bækkens udløb er truffet sandsten ved .boring. Fra „Ramsaa til Stiksaaen, hvor juralagene er iagttaget dels i dagen og dels i borhullene, er af- standen fra syd til nord 3.5 km. N ordlig for Stiksaaen er der en strækning paa 3.6 km.s længde fra syd til nord, forbi Breivik, hvor det faste fjeld er bedækket, og saa følger lag ved Skarstein tilhørende juraformationen, og saa følger atter granit. Maaske er der to felter her, et sydligt felt ved Ramsaa over Norde1ven til S1ikselven og et nordligt felt ved Skarstein, eller de to felter hænger sammen, og hele længden af feltet vilde da blive ca. 8 km. Bredden af feltet er som nævnt, hvor den er størst, 2.3 km., men efter granitens udbredelse er den paa sine steder mindre end l km., saa at det hele areal neppe bliver meget større end 10 km., og saa er der vel noget, som ligger ude i fjorden. Lange østsiden fra Andenes til forbi Dverberg og forøvrigt paa midten af øen, mellem Dverberg og Skogvold, er udbredt lave sand- og myrstrækninger. Bergmester Dahll mente, at under en større eller mindre del af dette lavland maa sandstensaflei- ningerne ligge. Han antog, at der i det gamle grundfjeld er en skaal, som kan være over 5 km. bred og en god del længere, fyldt med sandstenlag og bedækket af myr, ler og sand. I dette bassin skulde kulIagene have nogen udbredelse. I l868 antog Dahll, at kulfeltet var af 1ÍZ2 norsk kvadratmils areal. En saa stor udstrækning som l’Zs norsk kvadratmil eller 19O km.9 har ikke kullagene, og i 1872 udtaler bergmester Dahll, at kullene
