170 NORDLANDS AMT. stor udbredelse i Vesteraalen. Lofoten og dele af Vesteraalen er saaledes ikke fortrinsvis granitÎand, ialfald ikke for den væsent- ligste del, men het gabbroland. Gabbroen i Lofoten kan s staa med steile styrtninger og har stor modstandsevne, saa den reiser sig i dristige former, pigger,tinder og naale. Keilhau betegner paa sit kart Lofoten og Vesteraalen som be- staaende af gneis og granit, undtagen et belte tvers over And- øen, som er glimmerskifer med kalksten. Dette er en marmor- ferende strækning omkring Dverberg kirke. Bergmester ])ahll ytrer om bergarterne i Lofoten og Vester- aalen: Lofoten og Vesteraalens store øgruppe, ligefra Røst til Hinnø samt Andø, bestaar især af granit og andre eruptive berg- arter. Saaledes er seet syenit i Digermulen og gabbro i flere af Andøens fjeldtoppe. Paa den geologiske undersøgelses kart er Lofoten og Vester- aalen betegnet som bestaaende af granit med enkelte mindre felter af grundfjeldets bergarter. Karl Pedersen resumerer sine iagttagelser saaledes: Lofotens og Vesteraalens fjeldg1-und er for det væsentlige bygget af haarde gneisartede skifere i hyppig veksling med eller i overgang til gneisgranit og renere granit. I Overensstemmelse hermed aflægger han den største del af oerne som granit. tGabbroen eller dens store udbredelse “Ëynes efter dette at have undgaaet de ældre iagttag1ere, eller de har ialfald betegnet landet som gneis og granit, om det end er er- kjendt, at bergarten paa sine steder ikke er granit, som Dahlls opgave syenit i Digermulen, og Pettersens augitsyenit ved Reine og gabbro paa Sunderø. Gneisbergarterne forekommer paa en paafaldende maade paa en del af de lettest tilgjængelige steder. Svol- 1)ær f. eks. ligger paa gneis, men høiderne omkring er en gabbro eller labradorsten. Kabelvaag ligger paa gneis, men gaar man set par minuters vei til Kirkevaag eller op paa Høljenakken, træffer man gabbro. Hermingsvær bestaar paa Hjemøen af gneis, men reiser man derfra ind under Vaagekallen, træffer man gabbro som hovedbergart. Ligesaa træffer man paa den frugt- bare østlige del af Langøen i SortIand gneisbergarter og lagdelte bergarter, men kommer man over paa vestsiden til de vilde her- reder ud mod havet, i Bø, Malnes, Øksnes og Langenes, saa vil man finde gabbrobergarterne raadende i tinderne her. Den midtre del af Moskenesø, den sydøstlige del af Flak- sta(lø, den sydlige del af Vestvaagø, næsten hele Østvaage med Store og Lille Molla og Aarsteinen, Hadseløen, den nordøstre del af Lange og den allervestligste del af Him1ø bestaar af gabbro- bergarter. Omkring de store vær paa Østvaagø, Svo1vær, Kabel- vaag o.s.v., bestaar fjeldene i høiden af gabbro. Alle værene, Stam-
