W GEOLOGI. I 69 bund ind for Strømmen. Omkring Tysfjord kirke er der mægtige kalklag. Længer ude i Tysfjord paa halvøen mellem denne fjord og .2Edfjord er der gneisgranit paa begge sider af Stedfjord og i den lange forrevne fjeldrække mellem Stedfjord og Ædfjord. Stedtind med sine utilgjængelige styrtninger inderst i Stedfjord er vistnok gneisgranit og gneis. Rød granit er den raadende bergart i den ytre del af ().fot- jjorden, baade paa nordsiden og sydsiden. Men vest for Evenes kirke paa nordsiden og vest for Tjelbotn paa sydsiden afløses graniten af glimmerskifer-marmor-formationen med mægtige lag af kalk.stene og marmor, hvilke ledsages af jernmalmlag. Disse marmorlag sætter tvert over fjorden. Paa flere steder her langs 0fotfjorden er der brudt marmor, som senere omtalt. Over glimmerskifer-formationen ligger ogsaa i Ofoten en yngre gneis. østlig for Ballangen, paa 0fotens sydside, er der gabbro i den høie, kegleformede Raantind, uden at dog denne bergart har ud- bredelse over den fjeldstrækning, som delvis dækkes af Frost-isen. En lys, rødlig granit optræder i de lavere strækninger paa over- gangen til Sk;jomenjjorden; ved Skjomenfjorden er der nær sjøen glimmerskifer med homblende- og kvartsskifer paa vestsiden. Glimmerskifer er der og paa den anden side af Skjomen ved Langenes og Hil1ervik nordligt. Over til Ankenes kirke er der foruden glimmerskifer ogsaa graa gneis og noget sandstenagtig glimmerskifer. Disse lagrækker tilhører maaske glimmerskifer- marmor-rækken, og ligesaa den ytterste del af halvøen mellem Beisflorden og Rombaken og mellem denne og Harjangen. Ialfald er der nogle steder, som i Rombakens midtre del, marmor. Fra Trelnes til Har-tvigvatn i Bjerkvikmarken indenfor Har- jangfjordens bund er der glimmerskifer og marmorlag i flere niveauer, lidt kvartsskifer og graa sandsten, glimmersandsten, mægtige talk- og talkkvartsskifere, glindsende skifer og flere gange ikke ubetydelige lag af grafitskifer, tildels med taalelig ren grafit, udski1t i smaaklumper. Endelig udbreder der sig fra den inderste del af Beisfjor- den og Rombaken et stort felt af granit, tildels lys granit, med syenit og gabbro, hvilket felt naar frem til den svenske grændse. Den østlige del af jernbanen fra Narvik gaar gjennem dette granitfelt. Lofoten o Vesteraalen er bygget op dels af gabbrobergarter, dels granit og e s a gneis eller grundfjeldets bergarter. Paa øerne længst mod sydvest, paa Værø og Røst, optræder bergarter, som vistnok hører til grundfje1det, og lignende bergarter optræ- der nordligst paa Andøen, og granit forekommer paa mange ste- der i Lofoten og Vesteraalen; men -den største udbredelse har i Lofoten gabbro-9g-syenit og nærstaaende bergarter, der ogsaa har i
