168 NOR„DLANDS AMT. længer nord. Saa følger over denne glimmerskifer en yngre gneis fra I-Iopen til Balhjosen i Nordfolden. Paa halvøen mellem Nordfoldenfjord og Sagfjorden optræder glimmerskiferformationen syd for Leinesfford, om end enkelte af de vilde toppe paa sydsiden af Leinesf;jorden er byggede af granit, saaledes som tilfældet er med Skotstind og de østenfor liggende toppe mellem Leinesfjord og Skotsfjord. Paa Shjelvereidet optræder glimmerskifer med kalksten. De mindre øer, som Grøtø vest for Skotstind, har sin længde- retning efter lagenes strøg; paa Grøtø er der glimmerskifer vekslende med granitisk gneis. Paa Maal-Sø er der glimmersl(ifer med mar- mor og i denne en mindre forekomst af nikkelholdig magnetkis. Om bergarterne paa Engeløen i Steigen skriver Leopold von Bu(:h-, at glimmersklfe1-en har overhaand; der er glimmerskifer, ikke som en underordnet bergart, men over hele øen. Helt til toppen af Præstkonetind staar denne bergart. Lagene stryger i toppene som selve fjeldryggen paa Præstkonetinden meget be- stemt i den anden tind med 4OO fald mod sydøst; omtrent saa- ledes er det ogsaa ved foden, og nøiagtig saaledes ogsaa i Vest- horn, paa den modsatte side af øen. Og videre paa Mjeldeberg lige overfor tinden i nordøst og i samme høide er den selvsamme lagstiIling tydelig synlig, derfor er den sandsynligvis fælles for hele den bjergfulde ø. - Paa sydsiden af Sagj)ord optræder glimmerskifer-formationen, medens fjordens nordside og den nord for Engelø liggende Lande er granit. Af Sagelvdalens syv vande ligger de fire øverste i granit, og Krokmotind stiger med nøgne granitvægge op paa øst- siden af fjerde vand. Straks østenfor Rækvafn, der har afløb til Sagelven, er der atter glimmerskifere med marmorlag, ogsaa endel l(vartsit og lidt gul kvartssandsten. Ved grændsen findes ud- krystalliseret cyanit og staurolit, den sidste i vakre krystaller; i hulerne i kvartsen er der vakre bergkrystaller. Halvøen mellem Sagfjord og Tysfjo1-d med de spidse tinder Hammerøsk((flet og Tilthorn bestaar saavidt iagttaget af granit. Det meste af landet paa Tysfjordens vestside er granit; ved Muskdalen, der gaar mod vestsydvest fra Musl(en i I-Iellemobotn, ligger de høie og vilde Musktinder og Lc“irmktinder; landet her be- staar ialfald delvis af glimmerskifer, som ogsaa fortsætter, tildels med marmor, tvers over halvøerne ved Grundfjord og Mandfjord i Tysfjorden. Inde i fjordbundene staar atter granit, som fort- sætter fra fjordbundene helt til grændsen. En lys, rødlig gneisgranit staar i vestre halvdel af Hullø; dennes østre del bestaar af g1immerskifer og marmor, og de samme bergarter staar ogsaa paa begge sider af den nordøstligste arm af Tysfjorden, Indre Tysfjord, fra Kjøbsvik og indover til fjordens
