snnd Ste1ne Ure, Moi-tsund Balstad, NufsfJordl Nesland og RJe1ne ligger paa ...det store gabbrofe1t langs -den V1lde Lofotvæg Lofotens og Vesteraalens gabbro har et forskjelligt “udseende undertiden er den grovkornet Paa Nappe1det er der fe1dspat krystaller opt11 12 cm lange og b cm brede Efter feldspatens farve bliver stenens hovedfarve rød graa v1olet der forekommer ogsaa blege finkornede stene (aug1tgramter og var1teter hvor den sorte farve er den forherskende Saavel af de grovkornede gabbroer som de af m1“ddels korn kan være str1bede var1eteter som en gne1s Saa er der igjen stene med en ’porfyrstrukturW saa bergarten endog kan faa en v1s l1(Phed med de i det syd østlige Norge optrædende porfyrer. I gange optræder mørke varieteter, tildels med porfyrstruktur. LofotensW og Vesteraalens øer er i det hele og store byggede dels af gneisbergarter med “granit, dels af bergarter, der kan sammenfattes under navnet-gabbro. Det er ikke .-afgjort, om gneisen eller gabbroen indtager det største“fladerum. Disse bergarter kan sammenfattes under navnet Lo otens‘““Ög tVesteraalens bergarter eller, om man vil,- lÖfot- stenen. Den nøiagtige undersøgelse af bergarterne. efter videnskabe- lige principer vilde føre til mange navne. J Længst mod sydvest, paa .-Skomvær, optræder glimmergn“eis med cyanit. Røst øgrupppe, saavel de høie,i mindre øer som hovedøen, bestaar af gneis, glimmergneis, graa gneis og glimmer- “skifer. Disse bergarter optræder i taalelige lag og som regel med ikke stei1e faldretninger. Paa Mosken staar vistnok lig= nende bergarter. Ligesaa er Værø helt opbygget af lignende glimmmergneis, hornblendegneis, flammet gneis, graa gneis. P Paa Maa-kenesøen i denne øs vilde fjelde har derimod andre berg- arter stor udbredelse, idet gabbroer og augitsyeniter optræder-; f. eks. ved Reine, med en noget anden habitus end gabbroerne længer øst. Paa Flakstadøens sydside har gabbrobergarterne ud- bredelse langs kysten ved Sund, Nufsfjord, langs Nappstrømmen tilWNapp, medens gneisbergarter raader omkring Flakstad kirke. Paa Vestvaagø bestaar den sydlige del omkring fiskeværene her af gabbrobergarter, saaledes over Balstad,“ Ure -og Stamsund, store strækninger langs Nappstrømmen paa vestsiden bestaar ligeledes af denne bergart, medens grundfjeldets bergarter raader i den største del af Borge herred. Bergarterne i Buksnes herred paa Vestvaagø er lofotsten (augitsyenit) i den sydlige og større del af herredet, hvilken bergart, paa grændsen mod Borge,i afløses af gneisbergarter i lag, medens den store, midtre, mest bebyggede del af herredet er optaget af torvmyrer og et forvitringsdække. I Borge herred paa Vestvaagø forekommer dels grundfjeldets bergarter, dels gabbro. Paa øerne, som Borgevær, er stenen øie- “ GEo1:oG1. W17 I o ) a J l P . a “ “ . l ; ’ ; ɔ ’ ; S ) D . A . . . ’ O . K O , O O . -
