C 152 NORDLANDS AMT. bjerget Kunna, skjønt skiferbergarterne her paa mange steder gaar ud til havet og optræder i øerne og halvøerne. Ligesaa har granit stor udbredelse i den indre del af Sø11dre Helgeland og Nordre Helgela11d. I Salten fogderis nordre del danner denne bergart ogsaa store dele af landet i fjordene, som Folden, Sag- flord og Tysjjord. Stribet granit eller gneisgi“anit optræder ofte; saaledes i VejÌ9en, VelUor(len og Bindalen samt et stort felt i den nordre del af amtet, i Hammerø, Tysflorden og Qfoten. Graniterne er dels rødlige,- dels lySegraa og dels porfyrgranit. Graniten er ofte lys, hvid eller hvidgraa yngre granit. En næsten hvid natrongranit er almindelig udbredt i Nord- lands amt; den har ofte to slags glimmer, sort og lys, ofte har den porfyrstruktur. Inden det store granitfelt paa nordsiden af Velfjorden er der 5--6 cm. lange feldspatkrysta1ler. Foruden den yngre, hvide granit er der paa halvøen mellem Kjel1afjorden i Bin- dalen og Lekafjorden nordover til Torghatten en ældre, rød granit, som er den ytterste udløber mod nord af grundfjeldet og graniten langs kystranden af Trondhjems stift. Graniten hæver sig ofte i høie fjelde over omgivelserne. Sydlig i amtet i Bindalen bestaar Heilhornet af granit og naar langt ude mod kysten en høide af 1063 m. Graniten i de Syn søstre naar over 1000 m.; rundt om er der kalksten og glimmerskifere, og landet, der bestaar af disse bergarter, -er lavere. Fjeldene paa Vega bestaar af granit og naar en høide af 732 og 797 m. Graniten i Svenningdalen og Rein-]ffeldet hæver sig over gneis og skifere med kalklag. Gabbro og gabbroen nærstaaende bergarter har stor udbredelse i Nordland, fremfor alt i Lofoten og den sydlige del af Vester- aalen. Det vilde og forrevne land med tinder og horn i Lofoten og Vesteraalen var tidligere betragtet som et gneis1and og granit- land, og som saadant er det afsat paa den geologiske under- søgelses kart. - Det er gabbrobergarterne og de nærstaaende labradorstene, som i Lofoten topper sig op i Vaagekalle:1, Store og Lille Molla. de bekjendte tinder omkring Raftsundet, de høie fjelde omkring Higravsflord; ogsaa paa dele af Hinnøen, hvor Moi-S-adl(-n naar den største høide i fogderiet, er der gabbro i lavere niveauer ialfald Paa Langøen er tinderne og den forrevne kyst mod havet gabbro, saa at gabbro med granit er stenene i Lofoten og Vesteraalen.. Paa fastlandet forekommer gabbro paa mange steder i Vel- .fjorden, VPjsen, Beieren, omkring Sulitelma ogi ()j“oten. Ogsaa min- dre gabbrofelter optræder paa mange steder. Mindre felter af serpentin, der er mer eller mindre omdannet olivinsten, forekommer mange steder, saaledes i Bindalen, Vel-
