-„ǫ- “ GEOLOGI. I53 fjorden, Tjøtta (Rødø), Hatfjeldda1en, paa Saltfjeldet og vistnok paa flere steder. Serpentinen har stor modstandsevne mod forvitring og staar derfor frem i kupper over de omgivende bergarter, og da den i overfladen altid faar en brunrød farve, er den kjendelig paa lang vei; Rede i Tjøtta og Rede med Rødøløven har navn efter denne farve. ’ I store træk kan det siges, agt gneisen og graniten giver daarligt jor(lsmon, skiferen derimod saa godt land, som kan ventes her“ 1ïí1der“å þolarcirkelen. Skiferbergarter giver i lavere niveauer dyrkbar jord, men is høiderne gode beiter. Det er de faste og modstandsdygtige stene, som naar denl største høide og giver den mindst gode jord, saaledes graniterne, gneisbergarterne samt de fleste gabbroer og serpentinen. Glimmer- skifer med kalksten danner ikke saa høit land, men helst lavt- liggende fjeldmarker og fladt, frugtbart land i lavere niveauer. Gneisbergarterne, naar baade den gamle gneis og den yngre slaaes sammen, har tilligemed granitbergarterne stor udbredelse i Søndre Helgeland, Nordre Helgeland og i Salten. Gneis og granit danner over 40 pct. af landets overflade. De bergarter, som kan sammenfattes under navn af skiferbergarterne, har noget større udbredelse i de tre fogderier end gneis- og granitberg- I Lofoten og Vesteraalen .fǫgderi er gabbro med -syenít og gramt forherskendeÎ Dog optræder lagdelte bergarter med nogen u rédelse” ii“Vesteraalen - og mangler heller ikke helt i Lofoten. Dette fogderi, der helt bestaar af øer, er oftest høit land. Granit staar ofte i steile, nøgne fjeld og danner mest øde land. Heller ikke gabbroen giver saa godt beitesland eller saa godt skogland som skiferbergarterne. Dog er Wgabbrofelterne ofte þeklædt med vakkert, gi-ønt græs til en betydelig høide, som i se e fan -er - arterne. “T[5 Gabbrofjeldene i Nordland ser i det hele anderledes ud end granitfjeldene. Graniten har golde og nøgne sider af lys farve. Gabbrofjeldene har en forholdsvis frodig vegetation. Gabbroen forvitrer maaske noget lettere end graniten og giver en frugt- barere jordbund, maaske paa grund af den ikke ringe apatitgehalt. -SerJ;enti11§ån„er -altid nøgen og er vel den goldeste sten. De ovenfor nævnte formationers og bergarters udbredelse skal her omtales fra syd til nord, idet landet inddeles efter fjordenes og dalenes omgivelser, hvad der turde give den bedste oversigt, skjønt formationerne og bergarterne oftest strækker sig fra fjord til fjord tvers paa fjordenes retning. Bindals.flm-dens og V6lJffO)’d(’)l-S omgivelser. I den sydlige del af amtet omkring Bindalsfjorden og Velfjorden har glimmerskifer-
