GEOLOGL 151 ski.fer-gruppe. I begge amter forekommer i denne lagrække mægtige lag af marmor og af kalksten, med mægtighed paa nogle steder op til 1000 m.; ofte er der dolomitmarmor sammen med den egent- lige marmor (kalkspatmarmor). .Iernmalm i leier optræder nogle steder sammen med de mægtige marmorlag. Jernmalmen i Dnnderlandsdalen og ved Langvatn og flere steder er oftest jernglimmerskifer bestaaende af jernglimmer og kvarts med magnetjernsten, epidot og kalkspat, videre apatit. Jernmalmen optræder ofte sammen med mægtige kalklag, dels paa begge sider af kalkstenen. I den nedre del af glimmerskifer-marmor-gruppen er der ofte glimmerskifere med faa marmorlag; derefter følger mægtige mar- morlag, ofte ogsaa med jernmalmlag. Den yngre gneis-etage ligger somme steder over. Glimmerskifer-marmor-gruppen er udbredt fra Hatfjelddalen, Vefsen og Velfjorden med Brønnø i syd over Tjøtta, Alsten, Dønna, Tomma, Sørranen og Nordranen, over Salt- dalen med Skjerstad, Gildeskaal og Beieren, og endelig over Steige11 helt frem til Ofoten og omkring Sandtorv og Harstad samt Ibbe- stad i Tromsø amt. 2lIarmor kan følges med faa afbrydelser fra Ha(Uelddalen og Vefsen i syd til Salten og Sørjblden i nord, og med nogle afbry- delser nordover til den søndre del af Tromsø amt. Kalksten- eller marmorlagene i marmor-etagen kan som nævnt naa en mægtighed af 1000 m. og derover. I Dunderlandsdalen og paa Fauskeidet kan selve marmor-etagens mægtighed anslaaes til 2000 a 3000 m. Glimmerskifer-etagen, og i Ranen og Vefsen ogsaa den yngre gneis-etage, er ligesaa mægtig; den hele forma- tionsafdeling maa være .flere kilometer mægtig. Den yngre gneis kaldes, som berørt, de væsentlig af gneis- bergarter bestaaende lag, som ligger over glimmerskifer-marmor- formationen. Ogsaa mellem disse yngre gneislag ligger der af og til marmor. Ikke sjelden -optræder grafit i de1me gneis, saaledes paa Dønna. Den forekommer i skjæl og i smaa linser, sjeldnere i lag som grafitskifer i gneisen. De høie fjelde Okstinderne og Børgefjeld i Søndre Helgeland er bygget af gneis og ligesaa store dele af Svartisens omgivelser C--C.’“’P i Nordre Helgeland. Om den gneis er gammel eller yngre, er ikke altid sikkert afgjort. I nogle af de høie fjelde i Vik og Brønnø, Dønmanden paa Dønna, Tomsjævelen paa Tomma o.s.v. optræder den yngre gneis. Paa øerne Tjøtta og Mindlandet er der ogsaa gneis, men her ikke i høie fjelde. Graniter har en overordentlig stor udbredelse i Nordlands amt. Granit med gneis er saaledes i den søndre del af amtet udbredt i et belte langs kysten fra Nordre Trondhjems amt og til for-
