NATURLIG BESKAFFENHED. I3ð m. høie vægge. Opover aftager kløfterne i bredde og taber sig saa ganske. Paa andre steder afsluttes isen ikke med sagte skraaende flader, men i flere raskt paa hinanden følgende, steilt faldende trin, hvert af en høide af opimod 1O m. Opunder enden af bræen ligger ofte store masser af fint sandslam. I det mægtige nederste fald staar isvæggen lodret til en høide af opimod 1OO m., oventil og paa siderne krandset af ganske frit- staaende, spidse pyramider paa 10 m.s høide og mere. Truende hænger ispyramiderne udover den øvre væg, færdige til at ramle ned. En elv løber ud mellem de mægtige, foran opkastede ende- moræner ned til Loamejavrre. I skaret øst for Stortoppen, mellem denne og de før nævnte navnløSe tinder, begynder Salajiek1;a, 15OO m. o. h.; den naar ned til 820 m., saa der er et fald af 680 m. Længden af bræen er omtrent 7 km. Fra høiden her er et vildt skue. I øst lig- ger tinder med sorte, forrevne vægge, stigende lige op af ishavet. Store grønblaa isarme kommer ned i skarene. En isarm fra bræen gaar temmelig høit, opimod 200 m. opover den fra Stor- toppen gaaende ryg, og denne synes at byde en mulig adkomst med brodder og isøkse. Lige imod hæver sig søndre tind Vaknaö0kka med svære styrtninger. Wahlenberg gik i 1807 fra den endnu den 14de juli isdæk- kede LoamejaVrre op til sydsiden af Vaknaöokka eller Søndre Suli- telma. Bræen var her fuld af store og dybe sprækker, og fin- nerne fortalte, at for mange aar siden var en fin med sine ren faldt ned i en saadan sprække; ikke engang hundene undkom. Naar slige sprækker er dækkede med hvælv af sne, som styrter ind, er de især farlige. Han gik videre mod øst og her, siger han, kom hele her- ligheden eller rettere hele styggedommen af bræen Salajiek11a til- syne. Paa en længde af Ve mil lige bortenfor fjeldet Labba viser den en overhængende isvæg af omtrent 2OO fods høide med tilsmudsede ishvælv, som synes at være aabninger til selve afgrunden, og denne isvæg bestaar af forfærdelige ispyramider og kolonner, som af og til falder overende med stærkt bulder. Derhos knager og brager hele bræen ved sin bevægelse, naar isstykkerne støder mod hverandre; det graa vand risler nede iafgrunden. Intet levende væsen vover at nærme sig en saa- dan bred, og de stygge moræner, som ligger som mangedobbelte forskandsninger foran en fæstning, vil helt l1indre det og truer med at holde tilbage i gytjen alle, som nærmer sig. Man er nødt til paa afstand at betragte dette forfærdelige skuespil. Beskrivelse og tegninger kan kun ufuldkomment forklare det. Fra Salajiek11a isbræ har elven Lairojokka sit udspring; det er en jøkelelv, som bestandig fører grumset brævand, saa den gjør
