I 36 NORDLANDS AMT. hele den store sjø Pieskejav)“re grumset og styg, og der ingen fisk er i denne sjø. Den før omtalte 1722 m. høie Vardetop er ikke vanskelig at bestige. Udsigten herfra er vid og vild. Rundt omkring er tinder og mægtige bræer. Mod syd troner Saulo, 1 778 m., paa rigs- grændsen i 2O km. afstand, ensom med sin kløftede pyramide, med store isarme paa siderne. ]i)elvatn og Balvatn med flere sjøer sees paa vidden over mod Saltdalen, hvor Solvaagtin(l, 1 561 m., ØIjjeld, 1754 m., og andre tinder hæver sig op i 3O- 40 km.s afstand. Videre mod vestsydvest i 6O-7O km.s af- stand sees Beierens mange tinder, som Ramsgjeltind, Tellingen og Høitinden. Bag disse kan i kikkert sees Svartisens omgivelser. Over Salten- og Skjerstadfjordens store flader med de mange nes og med Saltstrømmen midt imod ligger de-takkede Børvas- tinder til venstre og ]lUønestinderne til høire, og den lange halvø, paa hvilken Bodø ligger, kan sees. Under ligger det mørke, skog- krandsede La-ngvatn, som sees i hele sin længde fra øst til vest. Mod nordvest og nord sees Bl(l(lm‘(l)ldM-S’(3R- og Ixinajiekr;a-S svære sne- og ismasser og videre udover samme bræen Duolbajiek);a med Sørfol- dens fjelde. I den nærmeste omkreds er der sne og is, fald paa fald, sønderspaltede i alle retninger. Ret i nord i 15 km.s af- stand ligger den vildt forrevne ()lmajalo.sjiekY)a, hvorfra den mæg- tige ()lmajalos med sine sorte vægge hæver sig op til 1 688 m. Mod øst sees de svenske Sulitelmatoppe stikke op af ishavet. Salajiek1]a sender i sydøst og syd sine mægtige bræer nedover, først jevnere, siden med fald paa fald. Langt mod øst sees Staika-s- enslige, snedækte top, 1 573 m., som kjendelig hæver sig over sine omgivelser, og videre sees i samme retning udover Lapmarkens øde vidder med sjø paa sjø, indtil Kvickjocks fjelde blaaner. Endelig ligger mod syd Pieskejavrres svære flade og Loamejavrre forsaavidt den ikke dækkes af Søndre Sulitelma. Bortenfor var- den gaar eggen henimod Stortoppen; den er smal og bliver til- sl11t ufarbar. Det var fra østsiden, at O. .4. Corneliussen i l888 besteg Stor- toppen. Fra SuliteImas Stortop sees frem til Lofoten, idet stræknin- gen fra Henningsvær forbi Ure gjennem den ved Sørfoldenfjorden dannede aabning i kystfjeldene bliver synlig i ca. 25 geografiske miles afstand. For havet og Lofoten forøvrigt stænger den ydre fjeldmur af kystfjelde mod vest og nordveSt, medens mod syd- vest horizonten er fri, og havet udenfor Bodø kan sees. Ind- over Sverige er 11dsigten videre end fra Vardetoppen. - Fra Sala- jiek1]a stiger op fire Sulitelmatoppe med kulsorte sider og ned- U -þængen(le isarme. O-Sulitclmatoppen(1 bestaar af en mørk gabbro, Stenenes mørke
