134 NoBD1.AN1)s AMT. ogsaa er kaldt Nordvestre Sulitelma, ligger Vardetoppen, 1. 722 m. med trigonometrisk varde; Vardetoppen er ved en smal, neppe farbar eg forbundet med Stortoppen. ’ 2Vs km. nord for Stortoppen ligger den 1483 m. høie Duoldagopöokka og atter 11Zs km. nordvest for denne ligger So1:jus- öokka, 1702 m. Alle disse tinder ligger paa bræens vestkant i retning fra nord til syd. 4’Zs km. i øst for Stortoppen, og skilt fra denne ved Sulitelmabræen, ligger Sulitelmas høieste top, som tillige er Nord- lands høieste top. 1914 m. høi. Fra denne top og til grændsen mod Sverige er det O.§ km., og“îîåa den anden side af grændsen, iSverige, 2ÍZ2 km. østnordøst for Sulitelmas høieste top, ligger Ka129sekets-öokka, udtales Gaisegeé-(Vokka,“ L879 m., ogsaa ka-ldt+detg§venske Sulitelma Et par navnløse tinder ligger nordvestlig for dei:íihøieste Suli- telmatop; den ene, 1787 m., ligger 11Zs km. mod nordvest for høieste Sulitelmatop, og den anden, 21Z2 km. vestnordvest for samme høieste top, er 1717 m. i Alle de her nævnte tinder er enten delvis eller helt omgivet af is, og fra isen gaar der bræer ned mellem de nævnte toppe. Særlig den søndre eller sydøstre del af bræen, der som før om- talt kaldes Salajiek1]a, er stor. Wahlenberg ansaa den for den Største bræ i Norge og Sverige, hvilket den imidlertid ingen- lunde er. Fra den nordøstre side af Loamejavrre gaar det steilt mod nordøst opunder Su1itelmaplateauets afhang. I en høide af omtrent 900 m. o. h. ligger her Salajiek1]as iskant I flere af- satser gaar isen ned mod høifjeldsp1ateauet over Loamejavrre, og her er i isen paa disse afsatser talløse spring eller spalter i de forskjelligste retninger. Isen ender nedad i en temmelig steil vold. Isen synes at have en mægtighed af flere hundrede fod. Sulitelmagruppens forskjellige tinder stiger mørke og nøgne op over det umaadelige ishav. Iskanten kan følges en halv mil i sydøstlig retning ned mod et dalføre, LairoVagge, der aabner sig mellem de lavere aasdrag Labba, 1 216 m., og Lairo, l 180 m. o. h., og fører ned til sjøen Pieskejavrre paa svensk side. Isen ender omtrent der, hvor høifjeldsplateauet under Sulitelma gaar over i Lairovagge lige ved rigsgrændsen i en høide over havfladen af 820 m. Lange denne en halv mil lange iskant ligger der mæg- tige morænevolde med en høide af 7-8 m. og med en bredde paa 12 m., paa sine Steder opimod 6O-7O m. Over længere strøg ender isen med temmelig svagt skraanende flader, og disse er hyppig gjennemsatte af kløfter, der stryger lodret mod is- kantens eller morænevo1dens længderetning. Nede mod enden af isen kan disse have en bredde af 2-3 m. og med indtil 18-2O
