Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/139

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

126 NORDLANDS AMT. Ganske mærkelige fjelde er I.s-mellemfleld, 1256 m., og Nedre Bogjjeld, 130O m., begge med meget steile sider mod den mellem dem liggende store bræ. “ Skilt fra Nedre Bogfje1d ved Bogvatn ligger nordfor dette Øvre Bogjjeld, 1386 m., for en stor del dækket af evig is og sne. Vest for Blakkaadalens nordligste del ligger paa grændsen af Beieren Søndre Staupaatind, 1 288 m., og Nordre Staupaatind, 1 435 m. Det hænder, at ræv gaar vestover den smale tunge af bræen i fjeldene paa vestsiden af Beierdalen. Paa bræerne i Blakkaa- dalen og ligesaa paa den største af bræeme i Glaamdalen er fundet lemænkroppe, og en død lemæn er funden ganske hel midt inde paa bræen. Disse dyr forsøger saaledes paa sine tog at sætte over bræen, hvor de omkommer. Insekt-er træffes ret hyppig. Sommerfugle, fluer, bladlus og snyltehvepse er fundet helt op til l50O m. O. h. (Rekstad). Saavel til den vestre som til den østre del af Svartisen kan man naa fra Ranen. Adkomsten til den østlige del af Svartisen er 1ettest fra Glaamdalen gaard og opad Østerdalsisen, hvor den nordøstre, smaleste del dog er brat og meget sprukken, saa den er vanskelig at gaa. Man kan gaa op paa Svartisen fra Svartisvatn, idet man følger fjeldet paa nordøstsiden af isbræen. Fra det fladere parti af Østerdalsisen bør man helst tage veien over fjeldet i retning af Blakkaatind, da bræen vestfor er vanskelig at passere. Fjeld- vandringen er vistnok tung, men dog ufarlig, og naar man først er kommen op paa snebræen, er det let at gaa nordover til Istind. Turen fra Svartisvatn til lstind tager omtrent 8 timer paa ski. t Ligesom den vestre del af Svartisen sender ogsaa den østre en del bræer ned i dalene. Den østre del af Svartisen sender saa- ledes i Mo herred ned en svær bræ, som kaldes Østerdalsbræen, ligesom der ogsaa fra denne østre del gaar bræer ned i retning mod Glaamaaga. Mod sydøst mod Blakkaaens dal kommer ned en svær bræ mod sydøst mellem Nedre Bogfjeld og Ismellemfjeld, saa følger et par bræer mellem dette sidste fjeld og Bjellaadalstind, og endelig er der en bræ i Bjellaadalen. ()sterdal.sVi-sen i Mo, Svartisens sydligste parti, er en mægtig bræ, som først gaar ned mod sydvest som en 2 km. bred isstrøm med en heldning af omkring 14Ó, saa bliver den flad og ud- breder sig lig en sjø under Burfje1ds fod, idet der gaar en arm mod nordvest og en mod sydøst. Armen mod nordvest naar ned til 285 m. o. h., og fra denne kommer en stor og grumset bræ- elv, som falder i Glaamaaga ved det nordvestlige hjørne af Bur-