NATURLIG BESKAFFENHED. I 25 at bræen gaar tilbage, efterat den sandsynligvis flere gange har naaet sjøen. Leopold von Buch beretter i sin bekjendte reise om en bræ, som naaede ned til havet. Det heder: Omtrent en mil sønden- for forbjerget (Kunna), lige overfor handelsstedet Haasvær, gaar der en bræ ned fra høiden, og den styrter sig lige ud i havet, hvad der vistnok er eiendommeligt for den. Netop nu havde den forrige sommers varme drevet den nogle skridt tilbage fra bredden, men sandsynligvis vil den snart igjen naa frem til samme sted som før. Handelsstedet Haasvær, 1 mil søndenfor Kunna, er vistnok en trykfeil for Gaasvær, som ligger en god mil sydvest for Kunna og i Melø herred, og hvorfra Svartisen sees. Det er sandsynligt, at den bræ, hvorom von BuCh har hørt, er Engenbræen, som lidt før l807, da von Buch reiste, har naaet ned til havet. Den østre del af Svartisen strækker sig fra Glaamdalen i vest helt over mod Blakkaadalen, i hvilken den sender flere bræer ned. Det høieste punkt i denne østlige del er Sniptind. l59l m., nær Glaamdalen, tvers over for Flatisen. l.5 km. syd for Sniptind ligger Nordre Kamplitind, l532 m. høi. Længere syd i brækanten ligger Søndre Kamplitimd, l158 m. høi, paa hvis nordside der er en vakker botn om Kamplivatn. Paa Svartisens østre del stikker der, ligesom paa den vestre, nunatakker op æYf“is“ën?’-medens m1natal;-k-en i det vestre--parti heder Snetind, heder den her (Zsf1Zu„d- -og “er 1577 m. -høi. Ogsaa her er flere nunatakker foruden Istind. Det høieste helt snedækkede punkt ligger her noget over 4 km. sydvest for Istind, og fra dette punkt skraaner ogsaa bræen skjoldformet, omend ikke saa regelmæssig som paa den vestre del. Ogsaa fra denne østre del gaar der istunger og jøkler ned mod og ned i dalene. Svartisens østlige del er i den midtre del temmelig flad, men har steilt fald i yderkanterne. Enkelte toppe stikker, som nævnt, op gjennem isen. I den søndre del naar Blakkaatind 1302 m., og BjellaadaL9- tind 1325 m., og længere nord naar en tind paa Ismellemgffeldet l424 m. o. h. Fjeldsiderne paa østsiden af Svartisen er som regel steile, tildels utilgjængelige. “I skraaningen er mange store botner, flere fyldte af isbræer fra Svartisen. Denne sender ogsaa flere lange b1-æer ned mod Blakkaadalen; en enkelt bræ mellem Nedre Bogfjeld og I8lRBZZ9mjj6l(I gaar helt ned i dalbunden. Toppe paa Svartisens østre del er: Bjellaadalstind, 1325 m., er i nord og vest omgivet af 2 prægtige botner, hvis øvre dele er fyldt af isbræer.
