NATURLIG BESKAFFENHED. 12 Y fjeld. Den sydøstlige arm gaar med en heldning af ca. 2O0 ud i Svartisvatn, som ligger 75 m. o. h. Afstanden mellem enderne af disse bræarme er omtrent 7 km., og C. de Seue anslaar mæg- tigheden ved den flade del af denne bræ til over 15O m. Moræ- nerne viser, at den tidligere har naaet længere frem. Isbræen, som gaar ned i Svartisvatn, og som er den østlige del af Østerdalsisen, er let tilgjængelig fra Ranen. Fra bunden af Ranenfjord gaar chaussé over Ytternskaret til Langvatn, og over vandet kan man ro til gaarden Langvatn og opover Røvaselven i Røvasdalen. Fra Lille Røvatn, Liltrøvatn, gaar 5 km. sti opover langs Tveraaen til den lille gaard Svartis- dal, som ligger nær Svartisvatn, 75 m. o. h. Først gaar man paa et par runde stokker over en brusende fos i Tveraaen. Hvis der findes baad paa Svartisvatn, kan man ro opover til isen, som er den østlige arm af den bræ, som kaldes Østerdalsbræen, og som ligger 5 km. ovenfor gaarden Svartisdal ved den anden ende -af vandet. Først roes over et lidet vand, Smalvatn, som er en ud- videlse af selve elveleiet, og efter et lidet stryk følger selve det store Svartisvatn, hvor isen som en størknet fos kommer ned fra fjeldet. Bræen hænger fra fjeldet ned i Svartisvatn, hvor store isflak styrter ud. Denne arm af Svartisen kan ikke i pragt og vildhed maale sig med flere andre bræer. Den ligner et stivnet hav med tusender af toppe, men har ingen isporte med søiler og buer. Svart- isen er her sort og graa, og jo nærmere sommeren er, og jo mere sneen smelter, desto skid.nere bliver den. Svartisvatn har i den øvre ende den for brævande karak- teristiske grønne farvetone, medens denne i dets nedre ende er lidet fremtrædende. I Svartisvatn har de Seue maalt temperaturen den 31te juli l873. Den var i overfladen 11.-40 og i 8O.8 favnes dybde 4.8C. Fjeldsideme rundt bræen er glatte, medens sorte hængeflak er spor efter de tusen skred. En elv skummer frem under isen, og som en vældig moræne ligger en øde sandholme i vandet lige under bræen. Fra Lille Røvatn kan man ro nedover til Bjørnaa paa Røvas- aaens melkefarvede bølger; denne faar sin største forsyning af ler- vand, ikke gjennem Svartisaaen, men snarere gjennem BIakkaaen. Den nedre del af bræen har saa mange revner, at man ikke kan komme frem paa isen, men langs den paa land er terrænet forholdsvis godt, saa man der kan naa op til den flade del af bræen, hvor isen er næsten fri for revner, og hvor udsigten er pragtfuld. Bræen mellem Ismellemjjeld i sydvest og Nedre Bogþeld i nordøst er en over 7 km. lang bræ, som er indtil 2 km. bred.
