752 NEDENES AMT. Bratsberg amt havde nu ogsaa faaet sin Lofthus ivestfjord- dølen Eystein Gunnulfssøn Ingulfsland. Han reiste om og holdt møder med amtets almue, for hvem han affattede klager. Her- med agtede han, som han udtalte, ikke at holde op. før han gik i holt og jern. Blandt dem, telemarkingerne især førte klagemaal over, var sorenskriverne Nils Vamberg i Øvre og Hans Thomas Lange i Nedre Telemarken samt sognepræst Monrad i Vinje og Møglestue i Tinn. Der var ikke mindre end 6 af provstiets præster, som almuen besværede sig over. Det var, siger hr. Hans Wille til Siljord, en sand klagesyge, som var overkommet almnen. Om forholdene blandt almuen i Øvre Te1emarken, Nedenes og Raabygdelaget udtaler biskop Hagerup i en indstilling til kan- celliet, dateret l2te december 1786: «Almuens tilstand er høist beklagelig. Her er mangel paa føde baade for mennesker og kvæg, mangel paa tilførsel af levnetsmidler og penge at kjøbe for, og skulde det forholde sig saaledes, som almuen formener, at de af nogle af kjøbmandsstanden og andre af deres medunder- saatter skulde i et og andet tilfælde paa ubillig maade blive be- handlede, vilde saadant altid være trykkende, men fast utaalelig paa en tid, da misvækst, dyrtid og deraf flydende armod kvæler landet.» Om røret i Bratsberg amt sendte a-mtmand Fredrik Moltke indberetning til kancelliet, og dette svarede, at komrnissionen i Kristiansand efter endt arbeide skulde tage sæde i Skien i an- ledning af klager over sorenskriverne Va.mberg og Lange Amt- mand Moltke mente, at dette vilde nedsætte hans autoritet, og han vilde, at regjeringen skulde bemyndige ham og en anden embedsmand til paa vinterthingene at undersøge klagerne samt de skiftebreve, domsakter og andre dokumenter, hvormed bønderne troede at være blevne forurettede. Denne plan blev go(lkjendt, og der blev udfærdiget bemyndigelse til amtmand Moltke og justitsraad, lagmand Eiler Hagerup i Skien til at undersøge de over sorenskriverne fremførte klagemaal. Vinterthingene løb af med ro og orden. Amtmand Fr. Moltke og justitsraad, lagmand Hagerup mente efter undersogelsen, at en stor del af besværingerne dels savnede grund, dels var afhjulpne ved foranstaltninger, som allerede var trufne. Det blev alene klagerne over sorenskriverne og præsterne, som paakaldte opmærksomhed fra amtmandens og regjerin- gens side. Moltke og Hagerup fandt, at de af de to sorenskrivere ud- stedte skiftebreve var beskrevne med megen vidtløftighed, hvor- for de kunde mulkteres. Kommissionen afsluttede sine forhandlinger i Kristiansand
