H1sToR1E. 7 29 til Viken. Saaledes synes Haakon jarl, hvis herredømme strakte sig over de øvrige fylker i Gulathingslagen, ikke at have havt Agder, eller hans landomraade har i det høieste naaet til Lindesnes. Agder blev kristnet af Olav Tryguessøn, som i dette tyndt befolkede fylke ikke mødte synderlig modstand; det he(ler, at alle blev døbte. Senere fik hans svoger Erling Sk;jalgssøn landet fra Sognesjeen til Lindesnes, altsaa ogsaa den vestlige del af Agder, i forlening af Olav, hvorved den østlige del af Agder atter skiltes fra den vestlige. Efter slaget ved Svolder deltes Norge mellem seierherrerne, danekongen S:=Pn, sviakongen Olav og Erik jarl, Haakon jarls søn. Erik jarl fik fire fylker iTrondhjem tilligemed Haaloga- land og Naumsdalen, Firdalfylke, Sogn, Hørdafylke, Rogaland indtil Lindesnes; den svenske konge de øvrige fire fylker i Trond- hjem, begge Mørerne og Raumsdalen nordenfjelds og sønden- fjelds det egentlige ØSter-Viken mellem Svinesund og Gaut-elven. Den danske konge fik resten af Viken indtil Lindesnes og derhos Oplandene. Den vestlige del af Agder vest for Lindesnes kom følgelig under Erik jarl, den østlige del under den danske konge. Olav den hellige holdt efter slaget ved Nesjar, 10l6, thing med bønderne paa Agder, hvilke nu samlede sig om ham og paa hvert thing tog ham til konge. Fra Olav den helliges tid nævnes nogle mægtige mænd fra Agder, saaledes Eyvin(l l“Vrarhom, en dygtig og prøvet krigsmand fra Øst-Agder. “ Urarhorn betegner «horn af uroksen», men anledningen, til at han har dette navn, kjendes ikke. Eyvind Urarhorn var af høi æt; han pleiede hvert aar at drage i viking, snart til Vesterlandene, snart til F rislaud, snart i Øste1—sjøen; han havde med sin veludrustede tyve ædede snekke staaet kongen bi i Nesjarslaget, og Olav havde til gjengjæld lovet ham sit venskab, hvorimod Eyvind tilsagde kongen sin hjælp og tjeneste, hvor og naar han forlangte deu. Ved et julegildei Sarpsborg havde Eyvind ogsaa været en af gjæsterne og faaet gode gaver. Til ham henvendte Olav den hellige sig med anmodning om at angribe Roe skjaalge, sysselmand i Elvesyssel i Ranrikesysla eller Bohuslen. Roe oppebar skatter her i Sviakongens navn, hvad Olav ikke kunde taale, da landet hørte til Norge. Da Olav sendte bud til ham, indfandt han sig straks. Han og kongen talte længe sammen i enrum. Kort efter gjorde Eyvind sig istand til at drage i viking, men seilede først syd-
