Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/741

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

728 NEDENES AMT. siger, at man maa formode, at de har ligget i den vestlige del af Agder, da Øksna-Tores æt synes at have havt forbindelser paa Jæderen, fra hvilken Torvald 0svaldssøn og Erik røde drog til ISland. En af øerne kan muligens have været Okse udenfor Kristiansand, mener han. A. Faye siger i Holts præsters historie, at nogle mener, at Øksna-Tores okser har givet Oksefjorden navn, da man ikke uden grund antager, at de tre øer var Tverdalsø, Boreen og Sandøen eller Askerøen. Paa Harald haarfagreS tid omtales som Haralds frænde en To-rorm i Tromø. Han blev sendt for at kræve skat til en herse i Telemarken ved navn Aasgrim, søn af Ulf gylder, som boede i Tinn. Aasg1—im sagde, at han nylig havde sendt kongen en gautsk hest og meget sølv, men som gave, ikke som skat, thi skat havde han aldrig betalt, og vilde han aldrig betale Tororm maatte drage bort, men kom igjen aaret efter. Aasgrim spurgte paa thinget bønderne, om de vilde betale skat, men de svarede nei. Thinget holdtes nær ved en skog, og da man mindst ventede det, kom en af Tororms trælle frem af skogen mod Aasgrim og dræbte ham. Trællen blev straks dræbt af bønderne, og Tororm maatte rimeligvis redde sig ved flugten. A Aasgrims søn Torstein var paa denne tid ude i viking, men da han erfarede sin fars drab, solgte han sine eiendomme, indskibede sig i Grenmar (Langesundsfjorden) med sin bror og sin mors søster for at drage til Island, overfaldt paa veien Tororm i Tromø, brændte ham inde med alle hans husfolk og røvede alt hans løsøre og hevnede saaledes sin far. Agders befolkning omtales i det hele ikke ofte i landets ældre historie; men da den store færdse1svei laa langs dets kyst, og da kysten har gode havne, bliver Agder af denne grund oftere nævnt. . Erik Blodøkses sønner flygtede saaledes til Øst-Agder fulgt af Haakon Adelsfensjbstre efter kampen ved Agvaldsnes 953, og fra Øst-Agder Seilede de til Jy1land. Limgards.S“iden eller kystStrækningen ved Lyngør nævnes oftere Her landede, heder det, en mand ved navn Sote, der havde til- vendt sig arv, som tilhørte islændingen Rut Herýulvssøn, Gunnhild kongemoders ven. Gunnhild sendte, da hun hørte om Sotes ankomst, sin søn Gudrød hen for at dræbe Sote. Gudrød tog Sote tilfange og lod ham hænge: han gav sin mor arvegodset, og hun gav det atter til Rut, Som overlod dronningen halvdelen. Disse begivenheder har fundet sted ca. 963. “ Skjønt hele Agder hørte til Gulathingslagen, regnedes den østlige del indtil Lindesnes efter Haakon den godes tid ofte