704 NEDI‘2NES AMT— gang, Og det var de altid saa ivrige til at bede om. «Go’e, maa me inkji lese haagt!» sagde de. «Di maa nog, men de maa kji vere ko a liti bil.» Saa slap de sig til, og saa læste de, saa de ikke kunde høre, hvad de selv sagde. Det var som et torden- veir i stuen. . Det, som de skulde lære udenad, læste de først i skolen, og det forklaredes, saa at de kunde forstaa-, hvad de lærte, fordi der ikke var nogen hjemme, som kunde rette paa dem. I «Forklaringen» var mange stykker saa lange, at de ikke kunde læse det med en gang; da tog de det i smaa stykker; først tog de et stykke, som var omtrent tre fingre bredt, og lærte det; havde de saa lært et stykke paa tre fingres bredde til, saa tog de tilbage og tog med det, de havde lært før. Slig holdt de paa, til de naaede enden. l)e læste fortere og fortere, hver gang de fór stykket igjennem, indtil det gik saa fort, at det ikke var maade paa det.» 0mkring 1850 begyndte ogsaa pigerne i Setesdalen at lære at skrive og regne, hvilket dog ansaaes for overflødigt for dem. Det var mest kun nogle gutter, som lærte at skrive og regne-. Der blev ogsaa ved denne tid en fast skole hos kirkesangeren i Valle. Lov om almueskolevæsenet af 14de juli 1827 forbedrede i nogen grad skolen. Ved lov af 12te juli 1848 om almueskolevæsenet i kjøb- stæderne fik byernes skolevæsen en fa-stere ordning. Ved loven om almueskolevæsenet paa landet af 16de mai 1860 fik skolevæsenet paa landet en hel ny, forbedret og betydelig ud- videt ordning. P Da Blom blev præst i Valle i 1864, vilde flere, især H. N. Hauges venner, ikke vide noget af den nye «læsebog for folke- skolen» af stiftsprovst P. A. Jensen. Bogen blev kaldt «frimaurer- bokji», og den ansaaes af mange for at være et Værk af djæ- velen. Der havde cirkuleret en liste med protest mod bogen og trudsel om udmel(lelse af statskirken, hvis den blev indført. Forsøgene paa at indføre et udvalg af bogen var forgjæves, og senere blev «Læsebog for kristelig skole og hjem» indført. At det nye testamente, Norges historie og Berlin’s naturlære benytW tedes som læsebog, taaltes. Bibelen ønskede de dog helst som læsebog. Om det rigtige i, at folk under-vistes, har meningerne været delte. Olav Uppigar med mange andre af de klogeste mænd mente at have erfaret, at jo mere folk lærer paa skolen, og jo bedre den bliver, des mere fanteStykker bliver der gjort; thi der skal lærdom til at være fant. I gammel tid var en afta-le under fire øine mere bindende end hvilkensomhelst kontrakt nu; de lærer intet nyttigt
