KOMMUNAI. HUSHOLDNING. 703 tildels lærte de ogsaa navigationen der, saa enkelte af dem var i besiddelse af mere end almindelige kundskaber. Borøens jkz.s-te skole var, næst den før nævnte skole paa Nes jernværk, den første i Kristiansands stift udenfor byerne; siden fra l799 har skolen bestaaet, undtagen en standsning i krigsaarene 1810, der varede til l818, da skolen atter blev optaget igjen. Det varede langt ud i det l9de aarhundrede, før skrivning blev et almindeligt fag, —— forældrene lod i almindelighed ikke pigebørnene lære at skrive; thi de mærkede, at de, som lærte at skrive, benyttede sin kyndighed kun til at sende breve til gut- terne. I præsten Lunds tid, 1794—1804, var der et læseselskab i Valle, der eiede et bibliothek paa henved l00 bind. Sognepræst Aamodt (1803—14l skriver, at hele Hyllestad sogn havde kun ét skoledistrikt, og endel af sognets ungdom kunde ikke nyde undervisning uden hvert tredje aar. Omkring 183O gik undervisningen saaledes for sig: Skole- mesteren sad for det meste og syede sko eller havde andet inde- arbeide, medens børnene læste høit i munden paa hverandre, alt hvad de kunde orke. «Lese uo, lese nol» formanede ha“n, naar det gik istaa, eller naar ordenen blev forstyrret Hver valgte sin plads, dog blev gutter og piger skilt ad. Man begyndte i ABCen, derpaa i katekismen, saa i det nye testamente (var(j-ileboki), og endelig de flinkeste i det gamle testamente, hvor især krønikernes bog læstes og blev benyttet som en slags læsebog. Regning og skrivning lærtes ikke; faa kunde læse taltegnene. Man brugte Pontoppidans forklaring eller udtog deraf samt Herslebs bibelhistorie. Skolelæreren hørte 1ekserne om kvelden. Man holdt paa med skolen, saa længe det var lyst; nogen timetabel fandtes ikke. Forresten rettede man sig efter konen i huset, og slap fri, naar maaltiderne sattes frem. Senere begyndte læreren at forklare forskjelligt. Omtrent fra denne tid eller noget senere er vel Skars skil- dring af skoleundervisningen: «Der var omgangsskole i den tiden, en uge i hver stue. Skolen var altid i dagligstuen, og det var trangt om pladsen, fordi stuerne ikke var større, end det var nødvendigt for husets folk. Der var undertiden 36 barn i skolen. Men ved bordet var der ikke plads til mere en 6. De, som skrev, sad der. Men til skolesagerne hørte nogle lange bord, som blev baaret med fra stue til stue, eftersom skolen flyttede. Bordene lagdes paa stabber og krakker, og der sad de, som læste. De tog for sig et stykke af «Grøgaards læsebog» og læste det først nogle gange for sig selv; saa læste de for skolemesteren. Det morsomste var, naar de fik lov til at læse høit alle paa en
