KOMMUNAL I—lUSHOI.I)NlNG. 70I en desto bekvemmere mand, som har hustru, der paa visse tider om dagen, naar pige-børnene hvilede af deres læsning, kunde op- lære dem i Syning og deslige haandarbeider. Som grund for sin ansøgning anfører han den liden kund- skab. som han havde befundet, at ungdommen udi hans Værk i Helt sogn har om Gud og hans hellige ord, for mangel af skole- mester paa landet til at undervise dem udi deres saligheds sag. Andragendet blev sanktioneret under 2den januar 1739. og Næ skole var den første faste skole i stiftet Den 23de januar 1739 udkom den første norske skolelov for landet i Norge. Den krævede oprettelse af en fast Skole hos (l(’“g11GI1, og hvor det ellers lod Sig gjøre. “ Skolelærerne Skulde lønnes og derhos erholde en ringe godt- gjørelse af børnenes forældre. Skolen skulde besøges daglig i et fjer(lingaar, sko1elærerne befries for krigstjeneste og ombud, degnen forskaffes jordvei og bolig, hvor de ikke før havde det, og kirkeeierne skulde bære bekostningen dermed. Hvert sogn skulde have sin egen skolekasse, der skulde konm1e istand ved indsa1nling i tavler og bækkener i kirken, ved skolemu1kter, som børnenes foresatte, Skolemestre eller præsten- maatte paalægges for deres forsømmelse, ved kirkens lysepenge, da anskaffelSe af alterlys ikke længere Skulde gjøres til nogen forpligtelse ved frivi1lige bidrag, som de mere formuende Skulde opfordres til at yde, og endelig ved et bestemt tilskud aarlig af hver præst og hver kirke. Af skolekassen skulde skolevæse11ets udgifter bestrides, og de fattige børn understøttes med det fornødne for at faa skole- gang. i Alle børn skulde søge den offentlige skole og alle omløbende skolelærere være afskaffede, med mindre præsten kjendte nogle af dem saa gode og skikke1ige, at de kunde betroes til at holde skole eller formuende folk kunde antage dem som bus1ærere. Børnene skulde fornemmelig undervises i læsning i bog og i bernelærdommen og tillige, naar deres forsørgere forlangte det, i skrivning og regning Denne forordning af l739 var langt forud for sin tid og viste sig ugjennemførlig. Folk var meget misfornøiede med Skoleloven, dels fordi det var noget nyt, som medførte nye byrder, og dels fordi den ikke var forberedt, men kom for tidlig. Gjerstads og Holts bønder Skal have mødt mandstærke frem paa thinget i Neski1en og fre1n- kommet med indsigelser og høirøstede klager. Skoleloven af l739 blev sat ud af kraft ved plakat af 5te
