?00 XI—JDENES AM’l’. Alt i alt udgjorde herrederues formue ved udgangen af l90O 2157 604 kr. samt desuden i andre aktiver: for 1000 kr. telefon- aktier i Gjerstad og 87 9O0 kr. jernbaneaktier i Mykland. Vestre Moland, Birkenes og Vegusdal. Sk0IeVæSe1I. Før 1739, da en skolelov udkom, var det meget faa, som kunde læse, og endnu færre, som kunde skrive. Undervisningen indskrænkede sig til det lille, som forældrene kunde meddele i hjemmet, og saa var der nogen overhøring af præsten i kirken med bistand af klokkeren. 0mkring 1700 var der nogle faa, Som kunde læse i salme- bogen og bibelen, og nogle havde lært at sætte sit navn under dokumenter istedetfor at bruge bomærke. De, der ikke kunde skrive sit fulde na-vn, satte begyndel- seSbogstaverne. Det sees af mandtallet i Norge i 1701, at der i .“1D“(’N(V(IZ8 Omegn var folk, hvis levebrød det var at skrive for folk. To fattige husmænd, Mogens Christensen og Lars Nilsen (Langsæv- neset) «ernærede sig ved at skrive for folk», heder det. Degnene havde noget at gjøre med undervisningen, men de var i l701 efter mandtallet i en mislig økonomisk stilling. Der nævnes i mandtallet ialt 5 degne, saaledes: Øiestad degn„ en husmand, var uden bolig, degnen i Landvig, ligeledes en hus- mand, var uden degnebolig og «levede udi armod», og degnen i Søndeled C‘havde intet fast tilhold, men var ude i sognet og læste med børnene». Da Erik Leganger kom til Valle (præst 1710—15), kunde folk der ikke læse i bog. Den l3de januar 1736 udkom paabudet om konfirmationens indførelse; denne gjorde nogen undervisning fornøden, og efter loven kunde ingen slippe til alters, som ikke var konfirmeret. Der var i nogle sogn lærere, der gik om og holdt skole i folks huse. Efterhaanden blev det for enkelte en levevei at gaa omkring fra det ene sogn til det andet som skolemestre. Det var mest aftakkede underoffiCerer og soldater samt gamle koner, som underviste. Imidlertid klagedes der over, at man for at faa børn under- vist nødsagedes til enten med bekostning at sende dem bort eller at betro dem til omflakkende skolemestre, der ofte var uduelige og af og til førte et forargeligt levnet. Den 1Ode Oktober 1738 androg Ulri(—h SChu(‘ll, eier af Nes værk, hos kongen om paa gaarden «Slætte» (Sletten) paa egen bekostning at maatte bygge et skolehus og bolig for skolelæreren og henlægge aarlig 1OO rd. til hans subsistence for derfor at faa
