648 NE1)ENES AmT. 1agets Sorenskriveri i 1812, og Siger: Marcus SOd(3IIl(Ul)l Lyng, som var foged der ifra 1794—97, var den, som først lagde alvorlig haand paa veienes forbedring, og siden foged Anders Vi;zde, dels ved stenmure i skraasiderne af fjeldene og dels ved vaser over myrer, hvorved mange steile strækninger og heier eller saakaldte klever er blevne og bliver undgaaede, saa at reisende nu taalelig bekvemt, at sige til hest, vil fremkomme. Saaledes er og lagt broer over smaa bække eller elve, hvor forhen ofte ved store vand- flomme var meget besværligt at komme frem; men at bruge vogne lader sig ikke gjøre, hvorfor alt det gods af fødevarer m. v., som nødvendig skal hentes fra kjøbstaden om sommeren, eller naar vinterføret slipper, maa bringes paa hesteryggen ved de saa- kaldte kløver, hvilket er ei alene besværligt, men endog bekoste- ligt; thi paa saadan maade kan ei frembringeS paa hver hest mere end lïZ*2 tønde kornvarer eller 2 fjerdinger saltet gods, 3;’““4 tønde Salt o. S. v. Da Kraft skrev i 1826, hed det om veie11ei Nedenes fogderi, at hovedlandeveien mellem Kristiania og Kristiansand kom paa østsiden ind fra Sannikedal sogn og gik igjennem fogderiet i hele dets længde. Skjønt mangesteds besværlig, var veien i det hele en temmelig god kjørevei. Veiene til det øvre nabofogderi, Raabygdelagets egne, var lutter ride— og kløvveie. Elve og ferskva11de var til megen lettelse for den indre kommunikatio11 i fog(leriets uveibare egne. Om Raabygdelagets fogderi heder det: Landet-eie gives ikke, og paa de fleste steder kun høist maadelige bygdeveie. Man reiser afvekslende til vande og lands. Kommu11ikationsveiene med nabo- distrikterne er besværlige og farlige fjeldveie. Ved kgl. res. af —9de februar 1829 konstitueredes en veimester for Nede1“1es og Lister og Mandals amter. I 1829 anføres, at Nedenes fogderi trængte flere vigtige bro— og veiarbeider, forat hovedveiene med lethed skulde kunne passeres, og at Raabygdelagets fogderi aldeles manglede hovedveie. . I 1845 var dels udført og dels under arbeide adskillige be- tydelige omlægninger paa hovedveiene for amtskommunens reg- ning, hvoraf en ved Valnestrand og Tøsekilen mellem skydsstatio- nerne I‘andvig og MøgleStu kostede 20000 kr. I ældre tid var Setesdalen paa flere steder næsten ufarbar, og endnu indtil udgangen af 3O—aarene gik veien til byen for en stor del over heierne. Det blev næsten ligesaa let at reise til Arendal som til Kristiansand, og først efter 40—aarene, da der efter 0ttras dalføre blev bygget en kjørevei helt op til Valle, blev Kristiansand mere søgt af fjeldfolket i Setesdalen end Arendal.
