Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/623

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

610 NEDENES AMT.

Svartedauen i Setesdalen.

Før svartedauen var Setesdalen ubeboet og brugtes kun til sætre, men Findalen, som nu er ubeboet, var beboet egn. I Findalen er spor af agre og hustomter, og paa en ø, Kirke— holmen, som ligger i et vand, er spor af kirke og kirkegaard. Svartedauen sparede i Findalen kun et par ægtefolk, Knud og Tore Nuten. Andre siger, at der før svartedauen ogsaa boede folk i Valle, men de døde alle undtagen en pige paa Upstad. Inden hun drog vestover for at finde folk, lukkede hun døren til og kastede nøglen i en bæk, som derfor endnu kaldes Nøklebækken.

Drikkehornet i Øiestad.

Paa Nersten ved Nidelven i Øiestad boede en mægtig mand, som hed Sjur. Foruden Nersten eiede han seks andre gaarde og et laksefiskeri i Nidelven. Til hans datter, der var den vakreste pige i bygden, friede en vestlandsk mand ved navn Ring i Bua. Pigen likte ham godt, men Sjur vilde ikke vide af ham. Da Sjur var til ottesang St. Hansdags morgen i Øiestad kirke, kom Ring til Nersten og fandt da pigen, som Sjur havde lukket inde i et skab ved sengen; en snip af hendes for- klæde stak frem og røbede hende. De flygtede, og nogle gamle stenkar i elven viser endnu det sted, hvor de satte over. Sjur satte efter dem, men blev standset af et trold i Li- haugene nær Temsevatn. Troldet rakte ham et fyldt drikkehorn, men Sjur slog drikken bagover, og nogle draaber, som faldt paa hestens lænd, tog straks haarene bort. Sjur fór afsted med hornet i haanden, og troldet efter. Han blev reddet af et huntrold, der var hadsk paa Litroldet, og fra Knardalsveien raabte til Sjur: «ri rui og ikje kviti» (rid gjennem rugen og ikke gjennem hveden). Da han kom til gaarden Bringsvær, gol hanen, og da for- svandt troldet. Sjur naaede de flygtende i en bakke ved gaarden Landvig. Sjur og Ring greb straks til tolleknivene, og Sjur stak sin kniv i maven paa Ring. Bakken kaldes endnu Ringskleiva, og stedet, hvor Ring lod sit liv, idet tarmene faldt ud af hans mave, bærer endnu den dag idag navn af Vomsaakeren. For at udsone dette drab maatte Sjur betale store bøder og blandt disse Bu laksefiskeri, som han eiede. Hornet beholdt han, og det gik siden lige til vor tid i arv i familien.