596 NEDENES AM‘I’. En af de interessanteste levninger af den gamle viseskat eri vore dage optegnet i Bygland og Austad. Det er efter;lIoltke Moe brudstykker af en historisk folkevise om Margrete, kong Erik Magnus- søns datter, som døde paa Orknøerne 1290, paa veien til Skotland Almuen i Norge vilde ikke tro, at hun var død, men mente, at hendes følge, efter jarlesøsteren fru Ingebjorg Erlingsdatters raad, havde solgt hende i udlandet, og at det lig som de førte med sig hjem, var Margretes terne. En tysk kjøbmandsdatter, som aaret efter kong Eriks død (1300) kom til Bergen og udgav sig for prinsesse Margrete, fik derfor stor tils1utning af menigmand, som, da hun i 1301 blev domfældt og brændt paa Nordnes ved Bergen, dyrkede hende som en helgen. Ud fra denne almuens opfatning blev der ikke længe efter digtet en vise om Margrete, som Absalon Pederssøn omtaler i 1567, og som endnu synges paa Færøerne, mens man har troet, at den for længst var sunket i glemsel i vort land. De faa og smaa brudstykker fra Setesdalen er den eneste levning, som kjendes fra Norge af denne interessante vise, og saa ubetydelige de er, har de derfor krav paa op- mærksomhed. Visen kaldes «Margjit Runarborgjinn». Efter de gamle — som erindrede indholdet, skjønt verseformen oftest var glemt — fortalte visen om, hvorledes kongsdatteren Margit blev ført over havet og der solgt af sit følge, som dræbte hendes terne og førte liget hjem som om det var Margits; hun var druknet, sagde de. Da sagde hendes far, kongen: «Eg ha te11kt, at mi dotter ha gulare baare Men fru Yngjebjør, Som havde fulgt kongsdatteren over havet, svarede: “ “Hu hev so lengji i Sj0(3 drivi aa myrkna hev ’ennis haar.ɔ Følgende vers har været lagt i kongens mund, eller maaske i Margits: G—De va augun aa Yngjebjør, dai trudde mi addre best’e; men de heve me i (lraumo bori: dai Svike meg ad(lre mest’e.—» (1:De va a lange vise», sagde de gamle. c:0 ’u va so synn- leg’e, denni visa; de va mange, sum grete, fysst dai kome, dai synnlege versæ.» Saaledes som visen nu, svagt og uklart, mindes i Setesdalen, er den sammenblaudet med en vise om en anden Margit, «Margjit aa Jon i Vaddelio». Det er vistnok væsentlig navneoverens- stemmelsen, som har fremkaldt denne sammenblanding
