BEl“’OLKNlNG. 585 om elskov og alskens føleri, og der er i tusenvis af daarlige stev; af de saakaldte rennestev, som indeholder satire eller spy- dige hentydninger om enkelte personer, er der nu ikke saa mange som i Telemarken. De gamle stevs oprindelse er omtalt i beskrivelsen af Brats- berg amt. 4—linjestrofen eller stevstrofen var den ældste folkelige digt- art over størstedelen af Europa, og den blev i middelalderen benyttet i vekselsang eller som improvisation til dans. Disse firelinjede lyriske dansestrofer mødes paa Island omkring l1OO og er vel ved den tid kommet hid. Da den episke dansevise med enderim var kommet i brug, gled stevene væsentlig over til at benyttes i stevkampe uden dans, og de gamle stev, som er uddøende, har holdt sig ned til vor tid, men det er længe siden der blev digtet denne slags stev. Om stevet ytrer Jørgen Moe- Stevet er et firelinjet lidet digt, i hvilken ene strofe hele tanken sammentrænges. Dets hjem er vore sydvestlige dalstrøg, fornemlig Telemarken og Setesdalen, og hvor det forekommer udenfor disse egne, viser det sig altid som en produktiou paa anden haand. I de førstnævnte bygdelag har man to slags stev, de saakaldte gamle, der er lagt til den dybe, melankolske draum- kvætone, og de nyere, der allesteds har samme versskema, men gjerne i hver bygd synges til en lidtforandret melodi. De første fortjener størst opmerksomhed baade som levninger fra en for- gangen tid, til hvis belysning de giver bidrag, og fordi de, lige- som baaret paa og farvet af hin melodi, i og for sig har et dybere og djærvere in(lhold. Men de har uti-ilsomt endnu en anden interesse. Det synes nemlig vist, at flere af disse stev er fragmenter af kjæmpeviser, der i sin helhed er gledet ud af folkets minde, og hvoraf kun de brudstykker er reddet, hvori følelsen i et mere lyrisk ud- tryk kommer frem. Dette er saa meget mere sandsynligt, som flere af de smaa- digte, der saaledes synges som og udgives for gamle stev, har ikke en, men to sammensluttende strofer. Men den første del er vistnok blevet til og har altid været brugt som stev. De nyere stev er alle fra først af brugte som stev, og er enten spottende eller elskovsfulde. De kan være smukke, men savner det besynderlige fortidspræg, som hine bæreMr, og som gjør, at man altid maa tænke sig dem snnget af en gammel, hvidskjægget mand. Stevene bliver til ved improvisation, skjønt vistnok de fær- reste bliver til i lagene. Stevjingen, hvor den benyttes som selskabelig underholdning,
