Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/592

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Statt blo,
statt blo,
sum dairis sjæl i helviti sto.

Der er megen overtro, som knytter sig til den kirkelige ritus. I sognepræst P. L. Lands tid i Setesdalen, pleiede de at faste — det var før den stærke religiøse bevægelse kom til Setesdalen.

Vidste nogen sig skyldig i en eller anden grov forbrydelse, anvendtes til udsoning hos Gud den lange faste. Denne fandt alene sted i dimmelugen, da ingen føde maatte nydes fra langfredag til paaskedag, og den, som pøniterede, holdt sig i den tid for det meste i sengen. Langfredag, 4de fredag efter paaske eller store bededag nød man intet, før man kom fra kirken. I denne andagts- og bodsøvelse maatte ikke sjelden kreaturerne deltage, idet disse kun fik lidet til livets ophold i disse dage, og forat de ikke ved brølen skulde minde om sin trang og forstyrre andagten, blev de mulebundne.

Ved haandspaalæggelsen af præsten under absolutionen maatte præsten nødvendig se vedkommende ind i øinene. Gjorde han ikke det, var det et tegn paa, at man ikke var antagen af Gud eller havde faaet sine synders forladelse hos ham.

En kvinde beklagede sig saaledes urolig og nedslagen for præsten P. L. Lrmd, fordi hans øine ved absolutionen ikke fulgte hans haand. Han siger, at den ængstelighed, hvormed mange baade under absolutionen og ved sakramentets Uddeling stirrede præsten i øinene, lod formode, at denne overtro var almindeligere, end man skulde vente.

De mente ogsaa, at den afløsning, præsten gav med høire haand, var gyldigere end den, han gav med venstre, idet de endnu drømte om den binde- og løsenøgle, hvormed præsterne skulde være betroet

0vertro og overtroiske sagn knytter sig til de steder, som er valgt til byggeplads for kirker. Her er de fra Valle:

Kyrkja i Vallesokon

De va aigaang lengji sia, kjyrkja i Vallesokn sille flyttjast. Fokk tott’, ’u sto paa so ulageleg en stad, o de va satt au, for der kringum ’æ va inkji fokk so tett grennt sum airesta i sokninn.

Grunnen ti, at kjyrkja sto der, ’u sto, va den, at da tvai garann der, Nomeland o Haugjeu, sum ’u sto neraste, vaare da gamlaste garann i haile Vallesokn.

Da sku endaa ver’ upprudde av fokk fraa Hylestasokn, o dai ha da en ture ti stoila. Da haite endaa likeais, sum tvai gara derut haiti, so d’æ inkji utrulegt helle, at d’æ so.