574 NEDENES Am“r. Tvi)mlingan(ɔ sum varte i)mtekne. De va a kaane sum ha fengje tvinnlinga, o de va dren e- bonn, o baai tvai vaare so vene, at ’u tottest alli have sétt venare bonn. Dagjen ette da vaare fødde, treffte de ti a gaang, at kaana va aisemo inn-i stogune mæ bonno; hu laag aa kvile o Va so sjuk o vaak, at ’u vann kji rise, o bonni laage i kver si vogge. Daa kaam der inn tvai blaaklædde kara mæ kver sitt haan paa arme, o desse bonni la da n’i voggune o toke so upp dai sum laage der fyrre, o so gjinge da sin vege mæ da. Bonni sum da ha lagt n’i voggune, toke ti ski-ike, o so kaan1 der fokk inn o ville ti vagge da; men kaana fortaalde kos de va ti-gjengji, o saï, at da sille alli take i da, ell sjaa ti da paa noko maati. Se laage bonni o skrike o remja ti da vunne kji mai; daa kome same ka1—ane inn-te i stoga o toke bonni der-ifraa, o so laag kaana atte mæ ingle bonn. No ha ’u, sum ventande va, slik a sorg o slik en tregji fyr’ bonno si, at de va kji ailai ell ’u gjekk mæ en sukke o a sut allstett, so ’u ha kji gott av noko ting i verdine. Se va de a gaang, o de va mange aar deretti, at denna kaana va aa stoyle o mokka, — daa kaam der tvai blaa- klædde drengji, sum vaare meste vaksne, o so vene o fine, at ’u tottest alli have sétt venare drengji. So spure ’u da, kor da vaare ifraa, o da nemnde gars- namni, o daa va de same garen, sum ’n sjaav va ifraa. De va a under, sa ’u, at da sille vere derifraa; der hev eg butt i tjuge aar, men endaa kjenner eg kji dikko. Jau, de va no satt likevæl, sa dai. Ko haite fai dikkaa daa? sa kaana. Se sa da namni aa fai si au, o de va hennis egjen manne. Daa kaam kaana ihug bonni, sum ’u ha mist, o de tok ’æ so sterkt, at hu saig ne o uvita. O daa hn sia raadde mæ si atte, daa vaare drengjine burti. ForsZ1;jellig overtro. Der er overtroiske skikke, som folk gjerne holder paa med, selv efterat de forstaar, at det er overtro. Saaledes skal hovedlaugen først vigsles med en glo; vigsel bruges ogsaa ved kalvningen. En glo skulde man ogsaa have i tøysen eller det varme vand, som koen faar, naar den har kalvet. Man skulde hvile tre gange, naar man bar ind fromsemelken. En froms er en ko. som kalver første gang. Aasen har fromsa i denne betydning Melken af denne ko kaldes raamykkje og deraf laves fromsekakn, og det var et godt tegn, naar den var svær og tung. Naar hesten klør sig (ve(l at bide sig) paa knæet eller paa et af forbenene, skal man snart komme til at handle den bort.
