BEFOLKN1NG. 573 Torbjør TovsIa. Torbjør, som almindelig kaldtes Tovsla, kunde ogsaa mere end andre. Amund Saaveson paa Tveit havde ærtet hende, og hun sagde da til ham, at han ligesaa godt kunde lade være at gaa efter rypen. Skjønt han var den bedste skytte i da1en, maatte han rent holde op med skytteriet. Han skjød fem gange paa den samme rype og ved det femte skud fløi rypen bort, saa frisk, som den nogensinde havde været. Han tegnede da op med kul et menneskes lignelse paa en bod i fjeldet og skrev paa, at dette var Tovs1a, og saa skjød han et skud paa det. Netop paa samme tid skulde Tovsla bære vand paa Hastadtunet og rullede paa flade græsvolden. Ti-ollZéeddingjæ: A liti stykkji fraa Segber æ en gare, sum haite Fossli, o der sille vere a trollkjedding. Kjeddingjæ paa Segber sat en kvelle o mokka (melkede). So kaam der inn en trollkatte. Kjeddingjæ hu tok en stave og slo av katten den aine foten. Mæ det same so kaam ’an burt. Kjeddingjæ forsto, ko de va. Maa de same so raiste hu inn-atte o sa de mæ tenisgjenta, at ’u laut atti Fossli o sjaa, um der va kji ainkvæ sum ha fengje aiko skaï. Hu raisti. Daa ’u kom upp, ha kjeddingjæ i Fossli brote av seg den aine foten. O daa va de hu, sum ha kaame nei fjosi ti Segbers-kaana i en katte. Navn af heks fik let den kone, som havde større udbytte af kreaturerne end hendes naboer. Hun kunde faa melk og Smør ved at stikke kniven i Væggen og melke sine naboers kjøri marken, ja kjærne smør af en rindende bæk. For at forhindre kjørs forgjørelse skal en kniv sættes over koen i fæhuset. Man kunde ogsaa gjøre saadanne smørprøvere, ved hjælp af hvilke man kunde komme efter, om Smørret var indsamlet ved hekseri. En slig Smør-prøver forfærdigedes af 9 knivsOdder og smededes 3 langfredagsaftener efter hinanden. Bytting(Þr er ikke sjeldne. I Gjerstad er Ronnehellen, under hvilken man pleiede hensætte nyfødte børn, som var byttinger, for at faa dem ombyttede med de rigtige børn. Paa en gaard i Vegaarsheien mistede en kvinde sit barn paa marken, og det blev taget bort og en bytting lagt istedet. En klog kone gav det raad, at hun skulde give «byttingen» mange hug. Ved barnets skrigen indfandt byttingens mor sig med det borttagne baru, hvilket hun lagde ved moderens fødder med disse ord: «Saa har jeg ikke l1andlet med dit.ff» +— Men det til- bagebragte barn blev alligevel en bytting eller «skifting».
