BEFOI‘KNING. “ ðð9 vere en rysi a gaang, sum kom der gangandi, aa 1næ same han staig hit aa fjøddi, so skrai foten ’ass n’i vatni. Men rysen va no so store, han, at ’an sto like gott for de, han raut inkje n’i vatni endaa. (Setesdal.) Rysen O ji?rjema)men. I)er æ a gaamo segn um en rysi sum ha vore uti o raist; han ville haim atte ti jolinne, o so kom han ti en ferjemanne joleptas-kvelli (i joleptunne), for der va a stor a-a, sum ’an laut ivi. No va rysen so kalleg store o haage, at ferjemanne11 vartte rædde o sa, at de va ingjen praame sum kunna ber ’an; men rysen sa, at han turte alli ræast fyr-e de; aa so taald’ ’an so vent aa snillt fyr’ ’o, at han fekk ’an ti hale seg ivi likevæl. So. ha ’kji rysen pæninge ti betale mæ, men han lova, at mannen sille endaa have like for umakjen; so tok han upp en nive o skar tumen av da aine votte, sum ’an ha aa si, o den gav ’an manne i betaling. Men den tumen va so store, at ’an tok a tunne, o de va den gillaste tunnesekke, sum noko manne kunna faa. (Setesdal.) Forkl(edekasfet. Ovenfor Stijoss i Gjerstad ligger Huldrebugten med et steilt berg, Hul(lrefleld. En fjerding vei længere oppe, i de saakaldte Smaa.s“unde ved pladsen Renstøl, er et bredt skjær midt i vandet, der bestaar kun af smaa kampestene, og ved lavt vande kommer baade paa grund her. En troldkjærring eller gygr forfulgte et bergtrold eller jutul; paa sin flugt gjorde jutulen hop tversover sundet; men gygren kunde ikke gjøre ham det efter; hun fyldte da forklædet med kampestene, som hun kastede efter jutulen, men Stenene naaede ikke længere end midtveis og faldt ned i vandet og blev til den grunde, som nu kaldes Kjærringkastet eller Forklædekastet. Fem éîfbsssteinerr . Paa gaarden Ferme-foss er et stort fjeld, som heder Femiejbss- “f)eldet; der boede. engang en gygr. Paa den anden side af 0ttra er ogsaa et stort fjeld, som de kalder Steinsffeld; i det boede en rise. Engang faldt disse to ud, og saa tog de sig til at kaste sten paa hverandre. Risen fik fat paa en stor, lang sten og hev efter gygren; men han rak ikke frem, og saa blev stenen staaende paa ende i Fennefossjordet; der staar den den dag idag. Stenen er saa stor, at det gjælder for et godt karsstykke at klyve oppaa den, naar de ikke har stige.
