O BEFou(N1NG. 549 Uordener i deres gjæstebud var paa Gjellebøls tid langt fra ikke som“i gamle dage, da de spændte belter og stak med kniv. Naar en gut vil fri, gaar han til jeuten mest om aftenen og helst i stygt veir, forat ingen skal mærke det. Han banker paa vinduet, hvorpaa jeuten kommer ud. De gaar da i regelen til fjøset, hvor de sidder og taler en tid ud paa natten, hvorpaa han for det meste følger hende ind i huset paa skjeldtilet og forbliver der til kl. 2 a 4 morgen, da han stille gaar bort. Jen- ten faar da som oftest skrub af forældrene, hvormed disse i regelen ikke mener noget alvorligt. Gutten holder paa med disse besøg, til de bliver enige om giftermaal; da spørges forældrene, —og naar disse samtykker, bliver der giftermaal. En tid før der lyses, kommer gutten med en «belegut» til jentens forældre og beder om deres samtykke. Bryllupsskikken er nu slig, at man beder til bryllup 8 dage før bryllupet, brudgom og brud hver sin slægt og nærmeste naboer. Dagen før de indbudne kommer, bringer de niste til bryllupsgaarden: kling, gomb, stomp og kage. Bryllupsdagen samles man midt paa dagen til «heimanreisla“1? eller færden hjemmefra. Før man reiste til kirken, drak man tidligere brændevin og øl; men det er nu sjeldnere. Vielsen skulde foregaa, før solen gik ned paa kirken; nu iagttages ikke dette. Nogle rider og andre kjører til kirken, og her mødes brudgom og brud hver fra sin kant. Naar man kommer fra kirken, skjænker brudgommens slægt- ninge brændevin og øl paa tunet. Før dansede de paa tunet, og spillemanden feler endnu ofte brudgom og brud ind med «brure- slaatten». Bryllupskosten er kjødsuppe (suppe med erter og gryn) og kjød. Kveldsmaden er kling, opvarmet suppe, gomb, stomp og kage. Efter middagsmaaltidet skal bruden «løysas av padden». Hun skulde kjøbes for et beløb, som huu, hvis manden dør barnløs, skulde have forlods. Dette sker ikke nu. Størrelsen af beløbet afhænger af formuesomstændighederne. Ved løsningen af padden kjøbte to af brudgommens følge bruden af to af brudens følge- efterat de var blevet enige om prisen. Der var før ofte strid mellem brudens og brudgommens slægt, naar disse som brudgom- mens mulige arvinger syntes, at det blev givet for meget. I sognepræst Aamodts tid blev man enig om, at løsningen ikke maatte overstige 50 daler, et forlig, som forlængst er ude af kraft Naar bruden er løst af padden, drikkes «kaupskaal». Af en bolle med øl, hvori der er slaaet brændevin, øses i smaa kopper (nu kaffekopper), tidligere i smaa træboller, skjelsinger.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/562
Utseende