546 NE1)EN1—:S A1æ1T. Paa fæstemandens“ gaard„ eller hos en af hans slægtninge, samledes nogle af hans venner, som kaldtes beilere eller følgnings- mænd. Disse spiste, drak og holdt sig lystige, og imod aftenen begav hele følget sig til fæstemøens gaard med skrigen og alIarm, ridende paa bare heste uden nogen sadel, men med en bjælde paa hver hest, saa der blev bjæIdeklang. De blev ikke indbudne paa fæstegaarden; thi det ansaaes for en skam; men efter nogen tids forløb gik de selv ind, hilste og tog i haanden præsten og fæstemøens slægtninge, som sad omkring bordet. De spurgte saa, om det var den rette stævne- tid og begjærede fæstemøen. Derefter gik to af fæstemandens følge ud og søgte i et andet værelse fæstemøen, som sad sammen med endel andre kvinder. De bragte hende derefter som med magt ind, og fæstevie1sen skede. Præsten fæstede en sølvring, som han fik af fæstemanden, paa fæstemøens finger, og fæstemøen gav efter gammel skik præsten et strømpebaand, som hun selv havde virket. Derpaa gav de nærmest omstaaende fæstemøen nogle slag paa ryggen med disse ord: «Slaa fæst». Hun gik saa ud og lod sig ikke mere se den aften. Kvinderne sad ikke tilbords ved deres gjæstebud, men rundt om Skorstenen eller aaren midt i stuen og oppe i sengestederne. Gjellebøl klager over, at de holdt disse gjæstebud om aftenen, naar de allerede var blevet drukne. Han mener, det er ubeha- geligt for en præst at udføre sine forretninger for drukne men- nesker. De vilde gjerne blive ved sin gamle skik, saa det lod sig ikke ændre. Naar mandfolkene ved troloveIser var blevet drukne, drak de efter gammel skik præstens skaal og gav ham hver mand fra l mark til l mark og 8 Skilling dansk. Ved denne leilighed skulde præsten først drikke hver mand til, saa at han kunde faa en dygtig øl-rus. Ved brylluperne havde de ogsaa mange ceremonier. Først holdtes det saakaldte stævne før Vielsen paa en gaard, stævningsgaarden, Som gjerne tilhørte en slægtning. Dette stævne eller dette gjæstebud holdt de nærmeste slægtninge, som skjød sammen malt til øl og mad. Til stævnet kom først bruden med to brudekoner, som gik ind i den stne, hvor kvinderne samledes. Dernæst kom brud- gommen med sine følgningsmænd, som gik ind i stuen, hvor stævnet holdtes. A “ Bruden blev da hentet af to mænd. Men før bruden gik ind i stuen, slog en af disse mænd Stuedøren af alle kræfter tre gange op og tre gange i, saa hele huset rystede — Naar de havde spist og drukket noget, skede løsningen af
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/559
Utseende