542 M—;nENHS Aa1T. dommen sig til at danse paa sommeraftenen saasom de gamle nu fordømte denne leg og negtede dem at samle sig i hus. I et sogn havde der før været gode spillemænd, men nu hørtes der ikke en fele; de, som havde været, var døde eller udvandrede, og ingen ny spillemand havde turdet øve sig i kun- sten efter dem; fra et andet sogn berettedes der om en gut, som nu og da listede sig ud i skogen, langt bort fra folk, og sad der og spillede for sig selv. Skar oplyser om det omslag, som fandt sted i Setesdalen, da de vakte blev toneangivende: Haugianerne holdt sin første samling i Setesdalen paa Aakre i 1824, men de vidste ikke, hvorledes de skulde bære sig ad. Saa reiste to mand til lægprædikanten Jon Haugvallstad i Stavan- ger og var hos ham i otte dage, og den ordning, som de der lærte med bønnemøderne, brugte de lang tid i Valle. Først var der bøn, saa læste de teksten i Luthers huspostil og sang en salme, derefter læste de i testamentet et kapitel eller mindre, saa holdt de en formaningstale og endte samlingen med bøn. De sad altid, naar de talte. En hel del af bygdens bedste folk holdt gudelige taler, og mange nordmænd, det vil sige folk fra Ryfylke eller vestlændin- ger, talte i forsamlingerne. Reisende kvinder sang. men de maatte aldrig tale. Fra gammel tid pleiede ungdommen at danse i stuerne. De samledes hver i sin grænd, og de gamle var med. Da haugianerne kom, turde ingen laane ud sin stue til (lans. Men saa dansede de paa flade danSepladse i det fri, vinter og sommer. De samledes vidt om fra mange kanter, ingen saa til dem, og alt gik til uden tilsyn. Med lærebøgerne, som skulde bruges, holdt de nøie tilsyn. Johannes Skar fortæller om en mand ved navn Tor Bjørguv- son, som reiste til Kristiansand for et ords skyld, idet han sagde, de havde forandret bibelen, idet der stod, at tyve og røvere skulde arve Guds rige; de havde udeladt ikke, paastod han. Han vilde, der skulde staa: «Hverken ’I’yve, ei heller Drankere, ei heller Skjændegjæster, ei heller Røvere skulle ikke arve Guds Rlg8.» Præsten havde kjøbt nogle grammatiker til skolemesterne, og grammatiken vilde Tor have forbudt, thi det var en løgnbog; der stod: «Jeg ser en fugl og to fiske», og der var ingen fugl og ingen fiske, og naar børnene lærte sig til at læse saadant, saa vænnede de sig til at lyve. Om sommeren laa før alle, eller de fleste, paa sine stoler inde paa heierne, og det er fremdeles almindeligt, om end ikke
