BEFOI‘KNING. 54I bag øret. Denne spir skilte han sig nødig med, og hans ulyst til krigstjenesten er sat i forbindelse med uviljen mod at miste spiren, som blev kIippet af paa eksercerpla(lsen. Spiren har sin udfordrende betydning skriver C. H—’. Rie(?k.— «Under kampen anbringer setesdølen, med den sikkerl1ed, som lang vane og hævdet skik giver, sin høire haands pegefinger i det trodsigt vinkende spir, og med sin tommelfinger søger han nu, ofte ikke uden held, at trykke sin modstanders øie ud.» Det er selvsagt, at intet fornuftigt menneske lader en haar- dusk vokse frem i den hensigt at udfordre andre til at trykke øiet ud, og ligesaa lidt har man gjort sig en vane af at trykke øine ud. At nogen har benyttet Spiren paa den antydede maade, turde nok have hændt i de mange slagsmaal, som de i ældre tider drev meget paa med, naar de blev drukne i sine gilder. Der har gaaet stærke religiøse bevægelser gjennem Setesdalen, idet haugianismen fik mange tilhængere. Den udbredte sig først langsomt fra den af Hauge anlagte papirfabrik ved Fennefoss i Evje. Hans Nielsen Hauge reiste i 1803 fra Nisseda1 til Aamli og derfra over til Byglan(l og nedover til Evje, hvor han for nogle af sine venner kjøbte et stykke jord ved Fennefoss, hvor der anlagdes et sagbrug og møllebrug og en papirmølle. Ned gjen- nem Setesdalen strømmede der mange mennesker til ham. I be- gyndelsen af 1804 kom han till Kristiansand. Nogen større farti den nye religiøse bevægelse i den øvre del af Setesdalen synes der ikke at have været før omkring l824. Men da kom der en stærk bevægelse i Valle, og de af den reli- giøse bevægelse grebne eller haugianerne kaldtes «læraro» eller lærerne, ikke læserne, som andre steder. Jørgen Moe, som reiste i Setesdalen i l847, ytrer: «Det er ganske naturligt, at den overstrømmende fysiske kraft søger sin modsætning, og det har den i de senere aar fundet i den saakaldte heIlighed, som ogsaa her udbreder sig, og der, som bekjendt, netop søger sit maal i kuelsen af alle momenter, hvori sund livslyst og glad nydelse aabenbarer sig. Disse to ele- menter i folkelivet danner dalstrøget igjennem brydninger, der bliver synlige selv for den, der i kort tid opholder sig her.» EilPrt Scmdt beretteri 1867, at en professor i Kristiania hen- vendte sig til en af præsterne i Setesdalen for at faa skolelærerne til at nedskrive i uforfalsket setesdalsk maal nogle af bygdens gamle sange og sagn. Lærerne lovede at gjøre sit bedste; men siden kom en af dem og forklarede, at det gik ikke an, da fol- kene i dalen ikke syntes om det og ikke vilde vide af det. Hine erindringer fra det gamle folkeliv holdtes for synd. Hist og her i Setesdalen var der saakaldte «danse-ringe:—) eller optraadte runde pIadse paa græsvoIden; her lurede ung-
