BBFo1.1(N1NG.C 535 flokkar utigjenom til Hom: «It dei kóme me «klomri daa vaare dei som rjupehopa,» sa ho; «no e dei som ramnel1opa, —— de nappar meg enno fyst eg gje11g’e framte me klo1nrinn’.» Men no heve dei flutt vegen! Dei var so fegne desse gamle feggarne, fyrst dei kom fag- gan(le fullt uppstrokne, me tvislir og ringebelte og alt; — han maatte glaapa paa dei. Seg sjølve kalla dei «graamenna» eller «dei graa“ɔ: emhæts- menner og byfolk var «fræmin(le» og «blaa». So snøgt (lei var utanfjells helt dei betre ihop en anna folk. Paa soldatmoen stod dei alle som ein mann; egg-ja du deg ut med ein, daa hadde du alle paa deg; det var plent som du kisla hit i ei maurtuve. “ Prestarne var dei einaste embætsmennerne som sat i Valle. Men dei var ille farne. Anna storfolk fanst ikkje paa mange mil. So var dei plent eisemalle og utestengde fraa alt. Det er synd- legt aa høyra, kor det tvinga dei: («l)en sibiriske ensomhed,» segjer presten Lund, stuva dei ende ned og kosta «vistnok» ein av dei mætaste valleprestarne livet. Og andre vandar la’st til: dei kom i hottefok med bønderne. Prestarne dømde paa bøn- derne og ratlege bygdeseder. Og bønderne dømde paa prestarne: dei var hóle etter pening og grov til seg og hævda, kor dei kom innaat, —— det er syndlege segner til. Aa hava sak med dei var plent uraadelegt; dei sveiv og vrengde, og storkararue hjelpte. Der var drogor tid paa tid. Fælaste var det, daa presten vilde hava inn tienderetten i Valle. Bønderne “purka imot og sett upp ei liste som skulde ganga fraa hus til hus utyver heile bygdi. Men presten fekk snasen i det og reid utigjenom, tanesprang, og stod l“ista att paa Sandnes. Sundagen næst etter skjemde han dei so kaldleg i prestetunet. Daa la dei til og vilde stengja kyrkjehurdi for han. Prest og aalmuge sprang i kapp hit til kyrkja. Bønderne kom fyre-; men Storejon Aakre rudde veg med presten under armen og fekk foten inn i durglytten og braut seg inn i kyrkja med han. Alt fraa fyndeheimen av er der segner til, at bønderne hadde hond paa embætsmennerne. Dei drap den fyrste lutherske presten, av di han var so raadrik og vilde gnyrja alle under seg-. klomr: pas, hulvei. — it: naa-r. — “nappa: rykke, rere, bevæge — -fegen: fornøiet1, «glad imødekommende», straalende — —jegge: gubbe. — -fagga::feggja: gaa som en «fegge». — uppstroken: i puds, pyntet — ille .faren: ilde stedt. — eisemall: alene. — syndlegt: gribende —— stum m-(l: nedtrykke med Overmagt — mæt: ypperlig, dygtig. — hotfejbk.— skarp strid, rivni11ger. — doma paa: kritisere, angi-ibe. —— rafleg: daarlig, u1noralsk. — höl: graa(lig. — segner til: sagn derom. — —uraadelcäg: umulig. —— st-i-1:a, sueiv: lirke. — snas: tæft. — tanespr(my: strakt løb. — 8tG7t(Y(t (1ff: naa igjen, in(lhente. —— leggja fil: sætte sig i be-x;ægelse. — I’(l(ld7’„n’I tyra1misk, amnassende. — gny?;ja.“ trykke, presse.
