534 XI—:1)EXP:s AMT. hestarne, dei reid i kapp og kjen1porne prøvdest. Det rykte i dei gamle so lenge der var liv, so snøgt kjempetok og skeid vart nemnde: gamle Bjørguv Uppstad, — han aga seg upp og gjekk paa hælarne so det var kaldlegt aa sjaa. Godfar forsegna meg so grant, korleis eg skulde fara i slags- maal. Eg var daa femtan-—Seksta-n aar gamall. Me hadde snoror ihop i Stavdalen; — det var snororne som var til taks naar han var kaffelaus: «So daskar eg meg av ’pi Stavdalen, so finn eg der haa sukker aa kaffe», sa han. Med me rikka so uppigjenom liderne, daa redde han so traatt um karsstykke, — det sat i han allstødt. Og me gjekk so seint; det var naudt han steig um taa. “—Ja, 0lav’e, no e du so karskleg’e, so ska eg lære deg ti vere kar’e,» sa han. «Du maa alli bryste deg me kar-sstykkji fyrrl du e fudd’e kar’e. Daa maa du take ’n fullt go’e kar’e fyst ’an e noko (lrukkjen, aa gjev’ o so mykji hogg ’an kann tole. So e du ovkar’e me ei gong,» saa han. «Du maa brydde deg godt so du stend’e stoygt um der e haalt: «Han kann misse ’n hest fyr’n skor’e,» sa han. «Du maa inkji rjuke ti for aakapt de fyste, barre take slogji av, ti dei hav’ arma seg ut noko: daa maa du mune aa. Rek dei inn-at stokka aa steina, aa gaa vel at, ner dei stande vaakaste; sjaa so ti take «de store takji», W— der stend’ alli noken for dei,» sa han. («De skjil’e so n1ykji koss an slær,» sa ha11. «Du maa kjeimeslaa allstødt; ailei tek’e de inkje. Du maa alli slaa ’pivi deg: de set’e dunsten ne-etti; du maa slaa neati: de set’e dunsten ’pi hovui,» sa han. «Men agte deg for brennevini! Tek’e du mei ell tvei dramma, so misser du sansi aa slepper dei goe takjè,» sa han. —-(Koss de ha seg, me eg kunna vere slik’e kar’e, —— jau de ska eg sei de’,1* sa han: «eg va alli narr som aire vaare; eg let dei alli faa brenne- vin innaa meg, aa so take hogg av dei der ett-aa,» sa han. — Der er segner til, at dei skulde vera hardlege i krig; men til aa eksera paa moen fór dei traude. Tvongi var for fæl. Dei hadde sidt haar og kringskore. Dei var so vent klædde. Dei hadde haage hattar med sylvlekkje ikring, og gjekk i sid, kvit kufte og kvite stuttbuksor, og vest med annan lit. Kufta hekk Sovidt innpaa herdarne. Godmor rodde so traatt um kor vent det var, fyrst oveinangarne var i kyrkjevegen og kom i aga upp.“ hidse. — k(1l(Ileg.— forfærdelig — .forsegna: forklare, under- rette. — til taks.— at gribe til. — brydde forsyne sine sko med brodder. — stoygt: sfø(ligt: fast, sikkert — aakapt;:aaka1—f.— hidsigt, heftigt — mune (m: Pige paa — gaa at: være opmærksom paa. — øde store takji1: man fører høire haand tversover brystet og slaar modstanderen under høire ere. idet man sætter sin høire fod i veien for hans venstre. — (nokeu) —for dei: for det. — kjeimeslaa: slaa l101’îZ01ltRIf. — slaa ’pivi seg.— slaa nedad. —“ (ZilIl8t.’ virkning.
