GEOLOG1. 4 I Askerøen det nævnte tapesskjæl (tapes de(Pussatus), der antages at være afsat i havet paa den tid, da det ældste stenaldersfolk levede her. Fra Keilhaus reiser i 30—aarene kjendes skjælbanker paa øerne ved Arendal, særlig paa Ti-omø; skjæl findes saaledes ved Ah-ekilen paa Tromø fra en høide af ca. 9.5—12.5 m. (30—40 fod), og ved Storeng paa Tromø fra 3 til O m. over havet. Keilhau beretter om disse skjæl: «Agerlandet ved Alveki1en saaes næsten blot at bestaa af muslingbrokker, ganske som ved Killeboe i Rakkestad; det var kun lidt mere muldblandet, eller paa nogle steder mere sandblandet. Bønderne kjender meget vel dette jordsmon, som de kalder skýølsand. Det største nedlag deraf forekommer ved Tromøens sydpunkt, hvor store flader under gaarden Storeng overalt fremviser det under et tyndt dække af madjord; her bestaar det af lutter skaller, hele eller sønder- smuldrede til den samme klidlignende masse som ved Uddevalla, 0mmedalsstranden o. s. v. Laget naar kanske ikke paa noget punkt en høide af 10 fod over havet; men det er særdeles tykt, i det mindste flere alen, paa sine steder maaske flere favne.» Dette er yngre eller lavere skjællag. I ringe høide over sjøen forekommer, efter K()ilhau, ved gaarden Nedenæs østersskaller i leret. Marine afleininger fra den tid, da landet stod lavere, har ikke stor udbredelse, hvilket vistnok staar i forbindelse med, at amtet ikke har store aabne dalfører, og den marine grændse synes ikke at have ligget høit i amtet, maaske ca. 90 m. Langs Nidelven til Froland ligger mæler og terrasser af fin sand og ligesaa af ler i dalen ved Nes værk. Ler har i det hele ikke stor udbredelse i amtet; det fore- kommer i nogen mængde i dalens i Gjerstad, i Helt og i Øiestad samt paa Tromø og i Fjære. Beviserne for, at landet har steget i forhistorisk tid, er, som det sees, sikre nok. Det har ogsaa været en almindelig antagelse, at landet har steget her ogsaa i historisk tid. Saaledes anføres det i Lindstøls «Stamtavler væsentlig fra Østre Nedenes», at «Skjæret» i sjøen lige ud for Vestre Røds huse kunde man for tre menneskealdere siden blot se ved lavvand; ved al- mindelig vandstand roede man over det. Nu skal høit vand til, om det bliver skjult. Omvendt synes det andre steder antydet, at ingen st-igning har fundet sted. Keilhau omtaler Jerkholmen udenfor Nidelvens vestre udløb, hvilken paa hver ende har to anselige stenrøser. Denne holme er meget flad og lav og sikkert ikke 20 fod høi der, hvor røserne ligger. Da nu disse ganske vist er fra en meget gammel tid,
