4O NEDENES AMT. Ved Kallevigen eller Gimlebuglen paa “Hisøen er en rig fore- komst af skjæ1 i blaagraat, stenet ler. Stedets høide over havet er 28 m. For-ekomsten kan efter sammensætningen af faunaen neppe være afsat paa større dybde end 17 m., og den forudsætter en stigning af 45 m. Af sjøskjællene her paa Hisøen er det 12 til 13 former, som er ishavsformer (arktiske), 3—4 er former, som nu hører hjemme ved Norges kyst (boreale former), og det er dyr, som har levet paa forholdsvis grundt vand, 1O—17 m. Det er former, som svarer til et noget koldere hav end det nuværende. Blandt skjællene paa Hisøen forekommer ogsaa skjællet mya og det med tykke ska“ller som i ishavet. Hisøens forekomst hører til en gruppe af skjælbanker, der er benævnet myn- bankerne. Til samme gruppe hører vistnok de andre nævnte forekom- ster ved Arendal. Keilhau nævner en forekomst af skjæl ved Blaudekg“ær ca. l.5 km. fra Arendal. «Vist over 16O fod eller endog over 20O fod høiere end sjøen. Skjællene fandtes ved brøndgravning i sand.» Ved Bjønnes straks vest for Arendal er fundet sjøskjæl. Keilhau omtaler en forekomst af skjæ1 fra fastlandet mellem Arendal og Strømsbu og beretter, at bunden af et lidet omtrent 8O fod over sjøen liggende bassin var fyldt med b1aaler, hvori en mængde sjøn1uslingskaller; paafaldende var deriblandt især et stort antal balanushuse. Ved Songene ca. 3 km. nordøst for Arendal er der ogsaa fundet skjæl paa en høide over havet af 31 m. (1O0 fod). Nær Landvig kirke er der skjæl, som hører hjemme paa grundt vand; der optræder blandt andet hjerteskjæl (Card-ium), og skjællene her ved Landvig kirke tyder paa, at klimatet er blevet noget mildere, omtrent som nu eller borealt. I Øiestad findes den almindelige strandsnegl og nær Hvis-ør k“irkegaard hjerteskjællet ((“ardium edule) med tilhørende fauna. Keilhau omtaler sjøskjæl, fundne omtrent midt paa Tromøen mellem Vaagsnes og Alvekilen i sandafleininger sikkert i mere end 50 fods høide over havet. Eftersom landet steg efter istiden synes klimatet at være blevet mildere, at dømme efter de dyrelevninger, som findesi skjælbankerne. Saaledes indfinder østersen sig og danner østers- banker, og senere kommer til endog former, der tyder paa et noget mere tempereret klima end det, vi har nu. Efter skjællet tapes er disse skjælbanker kaldt tapesbankerne. I et lavt niveau er der saaledes østersbanker paa Lyktene i Dybvaag, og i en høide af 1O m. over havet findes paa
