476 NEDENES AMT. ni’ven æ kvaas’se!» sa Værland. Men ’an ænsa de alli aa la ti tægdi. Daa gaadd’ ’an alli at, so skar ’an ivi de ’an tægde paa, aa ni’ven fór av ni læ’ri ’ass. Men si ’an ha va1—a kung’en mæ, kunna ’an inkji gjer’ aa nokaa fyr de. Han gjór’ a svær som va so fælt; «de va hørt i kjæmpe- bló», sa dei gamle — han drog de tri gaangu ive læ’ri aa hørde de i sitt egji bló. Han løyude de unde smiddjeavlen i a sveipøskje av jinn. Kjeddingjæ ’ass laga daa ti. «Før du gú’te,» sa ’an, «Ska han have svæ’ri; de lig’ge der Som da tri vaa’ann møtast, aa va’re der nokaa hovú aa gú’tæ so finn’ ’an de,» sa ’an. So fauk ’an av — han va av i nét’taa; mæn ’an ha gjort si staal- vængji so ’an fauk. Hu fekk æn sun’ aa kadda ’an Viderik. Svæ’ri va ’an ø’re ti ha-ve; han leita unde smiddjeavlæ, av di der møtast ell’ aa vind’ aa vatn. Svæ’ri sprang pó øskjunn som a stinnfjøyr. Ei’gaang ’an va úte rei, høvd’ ’an ti finne fai’ sin. Hes’ten ’ass Viderik va úskódde; daa kasta Værland skó’ne ett’aa, so da vurte hangande punde fø’taa. Gamle Krig-9m-c‘)ma. (Evjemaal efter J. Lø1:l(md.) Daa æg va’ liten, livde de i Evje Sokn fleire a’ dei gamle Karann’, Som ha vore i krien. Den ellste va Eirik Bjoraa. Han laag i Krestiansann um vetren 1807—1808, daa lineskipe «Prins Christian » va inum og fekk umbor lannsyldatra; Eirik blei tekjen og va mæ’ i slagje ve’ Sjælands odde den 22de mars 1808; han va fange i Engeland i tvo aar. Daa han ha blee gammel, ville han gjenne fortele um slagje. «(Kaptein Jessen va kje meir rædd’e, der han gjekk att og fram paa dekkje mæ kjikkeren og roberten, hell u1n han gjekk paa stovetile. Men de’ va sønnlegt mæ Villemos, — aa, fer ven’e kar de va! og so mota og fjaag’e. De va ei kanonkule, som reiv a’ eit Stykkje a’ hoveskaalæ, so han døe, førr dei fekk bore han ne. Dei va tvo imot okke, men me pa1a dei a, so dei laut drage sæg unna. Men daa dei ha retta sæg, kaam dei atte og ha tri nye skip mæ sæg. Endaa ste me ei beite, men so laut Jessen sete okke paa grun11 og gji sæg ti fangje. Dei ville ha tekje skjipe mæ sæg, men dei kunne kje faa de laust, — de va væl ti dei. So sette dei ell paa de. I)e’ va harmelegt aa Sjaa, daa de gjille skjipe flaug ti’ lufts. Gjur Høgetveit va ihop mæ Eirik i Krestiansann,’men blei kje tekjen ti’ sjøs. Han og ein annen sto paa post utmæ indre Flekkerøyæ, daa engelsmennan sat paa kastelle der. De va mør’t og dei kunne bare høyre aareslagjæ paa ein baat, som lista sæg
