c BEFor.kN1NG. 469 Her i Nedenes amt faar vi da to hovedgrupper af dialekter, Raabygdelagets dialekter med Setesdalens mærkelige dialekt som den typiske og dialekterne i Nedenes fogderi. Om sprogformen i Kristiansands stift bemærker dr. Amun(l Larsen, at den i mange stykker er vaklende mellem østlandsk og vestlandsk karakter. Foruden den nationale sproglige udvikling og den afslibende virkning fra byernes vulgærsprog kan her muligens spores en paa- virkning fra Danmark. Imellem byernes og kystby-gdernes sprog og tænkesæt og fje1dbygdernes er her en større kløft end noget andet sted her i landet paa saa korte veilængder. Særlig gjælder dette strækningen mellem Lindesnes og Kragerø. Nedenes amt er ikke ved nogen ubeboet Strækning skilt fra amterne i vest og øst, og her er af denne grund en jevn over- gang i sproget mod vest og øst. Fælles for kystens og fjeldbygdens sprog er infinitivendelse paa e ved alle infinitiver, baade ved dem, der har lang første stavelse som blaa.s“e, og ved dem med kort første stavelse som j“are; det heder blaase, far-e, ikke blaasa, Lfara. Maalet i Nedenes amt kan derfor regnes til den sproggren, som dr. .4mun(l Lars-en kalder de sydlige B—maal. En undtagelse danner dog Bykle i Setesdalen, hvor a hos infinitiverne bevares efter kort stavelse, .fara, men hvor den svækkes til e efter lang stavelse, blaase. Det samme er tilfælde i femininer med kort rodvokal, f. eks. ei vika og bestemt vika, ei —S’(O1]lZ, bestemt stoga, men ellers i SeteS— dalen siges ei stoge, bestemt stoga. Hvor rodstavelsen er lang, afviger Bykle ikke. De siger ogsaa i Bykle ei jenta bestemt jenfa. Forøvrigt adskiller ikke dialekten i Bykle sig i væsentlige ting fra dialekten i det øvrige Setesdalen. Naar man undtager det sydøstlige hjørne af amtet, udtales overalt ellers i Nedenes l som rent l, ikke som tyk l ((); de siger dal, ikke (Ial, gar, ikke gal. Dette tykke l er meget udbredt i det sydøstlige Norge Det naar mod sydvest frem til mellem Arendal og Tvedestraud og findes saa ikke langs hele kysten vestover og nordover før i Romsdal. Inden amtet er der som berørt stor forskjel paa dialekterne nær kysten og paa dem oppe i landet Ved kysten har sproget faaet meget simpel bygning, medens det især i Setesdalen (i herrederne Bygland og Valle) er meget gammeldags i sin hygning, og desuden har det faaet mange Særegenheder i tider- nes løb. Eiendommelig for Setesdale11 er den udjevning, som finder sted mellem vokalerne i tostavelseSord, hvor anden stavelse ender
