Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/481

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

468 NEDl-2NES Aar-r. Vel klages der over tilbøielighed til drukkenskab, men det er mest ved særegne og sjeldne leiligheder, de drikker sig drukne, og lange perioder af afholdenhed ligger imellem. Tuberkulosen er dog nu trængt ind i denne dal og viser sig dels i form af lungetuberkulose, dels i forfærdelige kjertelsvulster; ogsaa tandcaries har begyndt at angribe befolkningens ellers kraf- tige og ypperlige tænder. «Radesygen», som i ældre tid grasserte stærkt her, synes ganske at være forsvundet. I dalen er der stor dødelighed blandt smaabørn W—I aar). stærkest i Bygland (188l-9O 15.2:3 pct. af levende fødte, Valle 14.8 pct., riget 9.86 pct.). l)ette kan maaske tilskrives livsvil- kaarene samt ukyndigheden i at behandle smaabørn. Ikke sjelden findes ægtefolk„ som har været gift i mange aar, med kun ganske smaa børn, de andre er døde i ung alder. Adgangen til lægehjælp var tidligere og er tildels endnu vanskelig. De uægte fødsler er talrigere her i dalen end udenfor. Disse aarsager kan jo være og er ogsaa sandsynligvis samvirkende.

Egteskaberne synes ikke særdeles børnrige.

Samtidig med den store børnedødelighed er der ogsaa en tilsvarende stor militærdygtighed — de, der lever op, danner en kraftig slægt. Ved denne eiendommelighed skiller de øvre og øverste byg- der i Vest— og Øst-Agder sig stærkt fra kystens. Naar setes(løle11 er drukken, bliver han ofte vild og tilbøielig til slagsmaal. Nu er de bedre, men slagsmaal i brylluper eller julegjæstebud er endnu ikke sjeldne; bliver det altfor galt, pleier kvindfolkene at lægge sig imellem. Sp1’0g. Dialekterne i Nedenes amt hører til den hovedrække af dialekter, som Ivar Aasen kalder den —S“øIl(l(9)lïZj(?Zd-9k(’ hovedrække, og som omfatter dialekterne i Kristiania og Hamar stifter og den østlige del af Kristiansand stift. Denne søndenfjeldske hovedrække af dialekter deler Aasen i fire grene, og den første af disse grene omfatter maalene i Raa- bygdelaget og Telemarken med de nærmeste sjøbygder. Denne gren deles atter i setesdalsk maal, Telemarkens maal og udbyg- (lernes dialekter. Om Raabygdelagets maal siger Aa-sm, at det har sin kjærne i Setesdalen. Maalene i Mandal, Nedenes og Bamle fogderier regner han til de nedre bygders eller sjøbygdernes maal, hvilke adskiller sig fra de andre ved mere tille1npede og noget svækkede former med visse indbyrdes uligheder.