BEFo1.1(N1NG. 463 De blandede eine er ogsaa talrige, især i hovedbygden (24 pct.), de brune forekommer forholdsvis sjelden. Haar-farve-n synes at tyde paa blanding af to bestemte folke- typer. Der er mange lysb1onde og blonde, hvilke i Lille Tovdal endog gaar op til 80 pct., men ogsaa mange mørk— og sort- haarede. Gjevedal anneks skiller sigi enkelte henseender fra de andre bygder, kortskallerne er her talrigere (58 pct.), og der er mange rødhaarede (over l9 pct.) og færre sort— og mørkhaarede end hos de andre. Der er stor forskjel mellem setesdølen og aamlingen, de har ikke været i synderlig forbindelse, skjønt man træffer adskillige setesdølske «lauskarer» paa a-rbeide der, da bygden endnu har store og gode skoge. Forskjellen ytrer sig foruden i ansigtets form ogsaa i teint og legemsbygni11g, endskjønt begge er noksaa høie folk. Aamli er det længst ind i landet fremskudte kortskallede centrum i Østnorge. Sandsynligvis har indvandringsveien været langs Nide]vens vasdrag og langs med det store Nelaagvatn; mod Telemarken er der en udpræget folketypegrændse, saa at de ikke kan være kommet ad den vei, omend Nissedals sydligste grændseanneks, Treungen, kan sees at være noget paavirket af indblanding med mørkere teint fra Aamli, og den slanke telemarksfigur igjen synes -delvis at optræde i Aamli. Ved Guldsmedmoen ved sydenden af Byglandsfjord er der en af de skarpeste folketypegrændser, som kjendes i landet. For- andringen foregaar pludselig, og forskjellen er stor. Ikke alene ved det eiendommelige udseende og den egne dragt, men ogsaa i maal og vendinger, væsen og karakter, sæder, levesæt, madstel, bygningsskik og ornamentik skiller setesdølen sig fra befolkningen syd for Byglandsfjord. Grændsen gaar mellem det sydligste sogn af Bygland præstegjeld, Aardal, og Evje. Setesdalen er noget for sig selv, den ligger op mellem fjel- dene og ender blindt uden anden forbindelse paa den kant end stier og daarlige rideveie over heierne; der er 8—14 mil fra nærmeste kjøbstad, og folket har ført sit stille liv uberørt af verden, saa der er neppe nogen bygd, hvor man kan vente at finde folket saa fri for ti]blandinger. W Befolkningen søndenfor har kun lidet karakteristiskt; medens der kun er faa vakre ansigter især blandt kvinderne, er setesdølen et velvoksent, kraftigt og djervt folkefærd, en sund og livlig slægt med skarp forstand og gode naturlige anlæg, med regel- mæssige, meget ensartede ansigtstræk; de udmærker sig fremfor sine sydligere naboer ved vakrere og kraftigere legemsbygning, høiere vækst, større blondhed og lysere teint. En vakker mand-
